Yderligere tekst i dokument |
Til Krigsministeriet.
Undertegnede tillader sig herved allerunderdanigst at forespørge det høje Krigsministerium om Grunden til, at jeg er bleven forbigaaet ved Uddelingen af Erindringsmedaillerne for Deeltagelse i Krigen 1848-50.
Jeg føler mig foranlediget til dette Skridt, deels fordi jeg er mig bevidst, ikke nogensinde at have været straffet i min Tjenestetid, og deels fordi jeg har bragt i Erfaring, at De, som ingen Medaille kunde erholde, have faaet deres Convolut tilbagesendt med Paategning.
Mit Navn er Niels Nielsen af Hundslev By, Kjølstrup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt,
Blev indkaldt som Rekrut d. 25de April 1848 til 1ste Artilleriregiment, 5te Batteri som Nr. 13.
Derfra oversat til 2det Espingol-Batteri med samme Nr., derfra til de faste Batterier bodde paa Als og ved Dannevirke og endelig det sidste Tjenesteaar Paaskedag oversat til 1ste Batteri under Kaptain Lomholdt, hvorfra jeg blev permitteret d. 22de Juni 1851. Jeg har hverken været syg eller saaret under min uafbrudte Tjenestetid.
Allerunderdanigst
Niels Nielsen
Hundslev. |