Breve |
Klapterly [??] d. 16.8.14
Kære søde Toni og Børn !
Jeg kan da ikke forstaa, at jeg slet ingen Brev har faaet fra Eder i denne Uge, sidste Søndag fik jeg et i Flensburg fra dig kære Toni det er det eneste jeg har faaet, men det gaar meget langsom med Posten i denne Tid. Jeg har det ellers for saa vidt godt, og jeg vil haabe, at vi maa vedblive at have det saa godt, vi vil bede til Vorherre at han snart maa gøre Ende paa den forfærdelige Europæiske Krig. Jeg har læst i Avisen her, at Jakobi er bleven fanget af Englænderne, han kommer naturlig ikke fri inden Krigen er endt. Jeg ved ikke om I har læst noget i Avisen fra Belgien, der stod her i Avisen, at saarede Soldater, som var bleven lagt ind, havde Belgierne stukket Øjnene ud paa, skaaren deres Fingre af, hvorpaa Ringen sad, og stukken den i Lommen.
[ fortsætter på næste side ] |