| Levnedsskildring |
Bæk pr. Vonsbæk.
Det var en Blanding af Sorg og Veemod, der fyldte Sindene, dengang Budskabet kom, at nu var vor gode Ven Anton Chr Wildfang bleven saaret, og som fortalt endydermere i Underlivet. Rygtet viste sig desværre at være sandt.
Han blev indkaldt den 5 August 1914. Kom til Fronten den 24 August og blev allerede saaret den 26. tæt ved Løwen i Belgien, og døde af sine Saar allerede den 30 August i sin bedste Alder af godt 33 Aar. Jeg ser af et Brev som han skrev til hans kære Hustru og de smaa Børn (for resten det eneste Brev fra ham) hvor han i hvert enkelt Tilfælde paakalder Herren. Hvor vilde jeg være lykkelig siger han et Sted, naar jeg igen med Guds Hjælp kan slutte Eder alle Fire i mine Arme. Ogsaa hvad det Hjemlige angik, med Hensyn til Gaardens Drift og lignende var hans Tanker ogsaa der. Hans skriver nemlig. Skulde I faa Indkvartering, saa sørg godt for dem. I kan jo godt slagte Svin og en fed Ko. Jeg synes nemlig det er saa storslaende og et udpræget smukt Træk af en saa god dansk Mand som han var, thi det viser nemlig hand Høimod og Medfølelse over for sine Medmennesker. Som ung kom A Wildfang paa Heiels Efterskole, og senere besøgte han Tune Landbrugsskole. Da Faderen døde blev han Forpagter af Fædrenegaarden, og senere Eier af den for en saa ung Mand store Gaard
[ fortsætter på sidste side ] |