Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold W -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e) Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato (dd-mm-åååå) Kunne ikke udfyldes
Fødested Kunne ikke udfyldes
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Levnedsskildring Ebbe Wind er født den 24 Febr 1885 pa Gastrupgaard hvor han sammen med sine Søskende opvoksede sine Barndomsaar under gode Forhold. Som Barn var han meget svag og havde flere gange meget slemme Krampeanfald, han var af Naturen meget stille. Efter sin Konfirmation opholdt han sig hjemme til han blev Soldat i 19 aars alderen, han laa Soldat i 3 Aar i Wandsbæk ved et Husarregiment. Efter at have udtjent, var det først han rigtig begyndte at tænke paa Landvæsenet, sammen med en Kamerat foretog han en rejse pr Cykle rundt over hele Danmark for at lære andre Folks Skikke at kjende, og efter hvad han selv fortalte havde han stort Udbytte deraf. Derefter tog han paa Dalum Landbrugsskole, og tjente så et par Aar. Da han var 25 Aar blev han forlovet med Birtha Gundesen, med hvem han blev gift den 8. Dezbr 1911. Han købte sig en Gaard i Dover, hvor Arbejdet nu helt optog ham. Han var en meget ihærdig Mand, meget bestemt af Karakter, og vidste fuldtud at følge med i det moderne Landbrug. Kun 3 Aar fik han Lov at virke, så kom Krigen 1914. Allerede den 4. Aug måtte han, som så mange andre sige Farvel til Hjemmet, for at melde sig i Rendsborg hvor han sammen med nogle Venner og Bekjendte blev udtaget til at gøre Tjeneste ved en Proviant Kolonne, som efter faa dage blev sent til Vestfronten. En meget stor Glæde var det for ham, at hans 2 Aar ældre Bror Peter, med hvem han også gorde aktiv Tjeneste sammen med, kom til samme Kol. De to har i de 4 lange grufulde Aar, trofast delt godt og ondt med hinanden. For Fjendens Kugler har de vel næppe været så meget udsat, som den største Part, dog allerede den 6 Sept. 1914 blev deres Kol. angrebet af en Flyver som spredte død og Ødelæggelse i deres Lejr. Iblandt de Døde var en Fætter, eneste Søn af gamle Forældre. Denne første Ilddaab gorde et dybt Indtryk på ham. Om hans senere Oplevelser under Krigen skal kun fortælles, at han har været med paa alle Fronter, set og oplevet megen Elendighed. Uden at have været syg en eneste dag i disse fire Aar, fik han pludselig Lungebetændelse og døde faa dage efter, kun 8 dage før Våbenstilstanden. Den længselsfuld ventede Fred skulde han ikke opleve. Bror Peter sad hos ham den sidste dag til langt hen på Aftenen, han følte sig saa godt tilpas, og mente at han snart blev rask igen, men allerede Kl 4 om Morgenen døde han. Kl. 5 var Peter igen hos ham, men fandt kun hans Dødsleje. Peter gorde strax alt hvad der kunde gøres, for at faa hans Lig hjem, men under de forhaanden værende Omstændgheder kunde det ikke lade sig gøre. Nu hviler han paa Kirkegaarden i Nouillon-Pont. Hvil sødt i Fremmed Jord kære Bror. Gastrupgaard den 12 April 1919 Eskild Wind.
Bilag/breve