| Levnedsskildring |
Den faldne er født og opvoxet i Emmerleff. Efter sin Konfirmation besøgte han Præparandanstalten i Aabenraa og Seminariet i Tønder. I Januar 1909 bestod han Afgangsprøven. Paa Grund af eller som Løn for Flid og duelighed erholdt han et større Litteraturværk.
I det første Aar efter Afgangen fra Seminariet virkede han som Lærer først i Hoyer derefter i Astrup ved Skærbæk og i Vinteren 19 9/10 som Lærer og Degn i Lintrup. Fra 1.4.1910 - 31.3.1911 aftjente han i Flensburg ved Rgt. Nr 86 sin Værnepligt og blev forfremmet til Underofficeer. Fra April 1911 til Krigens Begyndelse var han Lærer i Kjøbenhoved.
Da Krigen udbrød, blev han strax indkaldt til Inf Rgt. Nr 84 og deeltog i de første Kampe i Belgien og Frankrig. Paa Tilbagetoget fra Marne blev han i en Fægtning haardt saaret i høire Arm og i Brystet. 1916 Paa Keiserens Fødselsdag blev han forfremmet til Løitnant, kort efter den 5 Marts blev han krigsviet med Bodil Aarup fra Grønagergaard ved Kjøbenhoved. I Juni samme Aar kom han atter til Fronten. Indtil August 1918 deeltog han først som Afdelings- og senere som Kompagnifører i mange svære Kampe - ved Verdun, Champagne o.s.v. Den 13 August faldt han haardt saaret i fransk Fangenskab og døde i Krigslasarettet i Lintz d. 23 August.
Den Faldne har faaet det Vidnesbyrd, at han som en Fader sørgede for sine Undergivne, og at han var agtet af sine Foresatte som en dygtig og pligttro Officeer.
Han blev anseet for at være en dygtig Lærer og var, saavidt vides, afholdt af sine Elever. Han var en Kjærlig Ægtefælle, en tro Broder og en god Søn.
Hvad han elskede ? Han elskede sin Lærergjerning, han elskede sport og Leg, Kunst og Litteratur (tysk og dansk). Hans Barndomshjem herude ved Nordsøen var ham kjært, men endnu kjærere var ham det nye Hjem nede i Kjøbenhoved, hvor han haabede efter endt Krig ved sin unge Hustrues Side i Fred at kunne røgte sin Gjerning.
Ifølge sin Opdragelse og Uddannelse elskede han Tyskland som sit Fædreland, for hvilket han var villig at offre Liv og Blod. Særlig var hans Hjemstavn Nordslesvig ham Kjær. Tysklands Nederlag og den udvikling som Forholdene have taget, vilde uden Tvivl have smertet ham dybt, og om han kunde have forsonet sig med den, eller om han havde maattet friste den tunge Skjæbne at landsforvise sig selv eller blive landsforvist, vides ikke.
Emmerleff i Marts 1919
C Westergaard
Lærer |