| Levnedsskildring |
[ fortsat ]
Fredericia. Men der var over den Afdød nu kommen en Udlengsel, Verden var saa stor, det var rart at see sig lidt om, og i Marts 1914 blev det saa besluttet at Vennen og Broderen vilde ud at søge Arbeide, de opholdt sig nogle Dage i Hjemet for at gjøre sig reiseferdige, og saa gik Reisen til Hamborg og derfra til Westfalen, ved Afskeden maatte de dog love at indfinde sig igjen til mit forestaaende Bryllup, og mødte ogsaa Aftenen før Bryllupet d. 23 Mai 1914, rigtig oplagt til at deltage i den deilige Familiefest. De blev nu atter i Arbejde hos Fader, og var nu Hjeme igjen ver Søndag, serlig husker vie alle saa godt Søndagen d. 19 Juli, vie var her Hjeme bleven ferdig med at kjøre Høet Hjem, paa en Stak ver, om Søndagen spendte Broderen, Vennen og min Mand sig for Vognen og under alskens Skjemt og Spøg gik det Afsted efter Stakken. Om eftermiddagen drak vi Kaffe i Lysthuset, og Broder sang og spille en ny sang for os han havde lert, var da alle saa glade Livet saa Lyst for os da tenkte vie ikke, at godt fire Uger efter skulde han vere Død. Saa kom den 1 August 1914 et knugende Tryk havde lagt sig paa os Alle, Broder og Vennen kom Hjem om Aftnen, om Mandag aften skulde han reise for at stille i Berlin. Han var enda ikke saa meget bedrøvet men holdt sig ogsaa for Forelderne og Sødskende. Enu de sidste Dag var han inde, at betro Violinen alt det der bevegede hans Hjerte, maaske en Anelse har sagt ham, at det var for sidste Gang. Med en Tak til Forelderne for hvad de havde gjort for ham, folod han Barndomshjemet d. 3 August. Vi fik saa et Brev fra ham fra Berlin, at vie maatte ikke vere saa bedrøvede for det blev vist ikke saa slemt, og saa et Kort skreven d. 13 Augus paa den belgiske Grense, som vie modtog d. 21 August, altsaa Dagen før hans Død, og var han den Første der faldt i Uge Sogn. Af hvores Breve modtog han ikke et, de kom alle tilbge med Paaskriften "savnet" og siden "falden" og kun den der har prøvet det, ved hvor knugende tungt det er at modtage Budskabet "Falden". Af hans Vizefeldwebel hos hvem vie forespurgte fik vie at vide, at han var falden ved et Stormangreb paa et Hus, Natten mellem d. 21-22 August, i Aovelais i Belgien, død af et Hovedskud.
Nu herefter, vergang Tankerne dveler ved Minderne, om den Afdøde, formes Tankerne udvilkaarlig til et "Hvorfor", hvorfor dog skulde han vor gode Søn og Broder, der var saa dygtig, saa modig, ung og haabefuld og med saa rige Livsmuligheder, offres og bløde, for en Sag der ikke var hvor. Her i Hjemet sider nu Foreldrene og Sødskende dybtnebøjede over tabet af en saa god Søn og Broder. Violinens Strenge er bristede, aldrig mere skal den Haand røre dem, der saa tidt har forlystret os med sit Spil. Naar jeg nu har prøvet paa at skildre den Afdøde saadan som han var og hvad han betød for os Alle, saa er det kun bleven et fattigt Billede, men jeg fatter det hele sammen i de Ord " Det stod bedere til i Verdenen hvis der var mange af den Slags unge Mend som den Afdøde".
Ære vere hans Minde !
Skreven af den Afdødes Sødster
Fru Maria Worm
født Wolff
Ugemark d. 7 Martz 1919. |