Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold W -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e) Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato Kunne ikke udfyldes
Fødested Kunne ikke udfyldes
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Levnedsskildring Hans Jørgensen Wolf er født d. 11 Januar 1874 i Skovby, hvor hans Fader dengang havde en Gård i Forpagtning, nogle Aar derefter flyttede Faderen til Kajnes og overtog Hjemmet i Vesterkobbel. Fra sit 6 Aar besøgte han Skolen i Sønderby og blev konfirmeret Påske 1888. Efter sin Konfirmation kom han i Tjeneste forskellige Steder her på Kajnæs, han var en flittig tro og pålidelig Karl der fik de bedste Skudsmål over sin Tjeneste. Efteråret 1894 blev han indkaldt som Soldat ved Inft Rgmt N. 21. 4 Komp i Pillau i Vestpreussen. Han havde ikke den bedste Garnisonsby, lille og overfyldt af Millitair. Soldatertiden var for ham som for de fleste Norsl. lang og trang. Efter endt Soldatertid tjente han atter nogle Aar her på Egnen, indtil han i Foråret 1900 giftede sig med Margarethe Mortensen, Datter af Parcellist Jørgen Mortensen i Vesterkobbel og overtog så sin Fædrenegård. Hans Wolf var en meget dygtig Landmand der i nogle fåe Aar bragte sin Eiendom i en Mønsterværdig Orden, to Aar før Krigen kjøbte han nogle ha Jord til, og eiede nu en pæn lille Eiendom som han styrede med den store Omhu og Interesse. Hans Wolf var ikke en Mand af mange Ord, han var tilbageholdende og gav ikke ret ofte sin Mening til Kjende. Men han var en Hjemmets Mand, han hang ved sit Hjem, og ved sin Familie, og omgigges sin Hustru og Børn som kuns fåe. Så kom Krigen der så brat afbryder alle Bånd. H Wolf stillede flere gange, men blev så indkaldt d 19 October 1914 og kom til Rensborg til Bevogtning af den store Veibro. Ikke mange har vel gået tungere fra sit kære Hjem end han. Jeg reiste flere gange sammen med ham hjem på Orlov, men H. Wolf var altid forfærdelig nedtrykt, mere end de fleste. D. 1 Juni 15 blev han indkaldt til [kanikkelæses] sammen med mig, hvor [kanikkelæses] Rgmt No 9 blev sammen stillet, her kom vi omtrent hver Dag sammen, eller altid nåer vor Tid tillod det. D. 26 Juni 15 rykke vi sammen til Fronten, Turen gik til Rusland. Wolf var udalmindelig nedtrykt jeg forsøgte så godt jeg kunde at sætte Humøret en smule op, men det var ikke let. Kampen begynde d. 1 Juli, Wolf havde strax udheld og kommen i en ganske overhængende Fare, men slap dog for at blive taget til Fange. Der hengik nogen Tid hvor vi ikke traf hinanden da han var ved 10 Komp jeg ved 6. Komp. men d. 28-31 Juli ved Detrolenkos [??] Fald var vi sammen hver Dag. Wolf var også dennegang næste utrøstelig han havde seet megen Jammer og Elendighed, som han aldrig kunde glemme. Den 12 August var det sidstegang jeg så og talte med ham. D. 9-11 var de værste Dage vi til den Tid havde oplevet, vi traf sammen i en Skov tæt ved Pultnik. Vi gjennemgik mangt og meget. Kammerater var det bleven mindre af, d. 11 August faldt der 11 Nordsl. Vi skiltes nu ad, ingen anede at de skulde være siste gang vi skulde see hinanden. Jeg blev syg og kom til Tyskland. Rgmt blev den 1 October sendt op til Kurland [??] og den 6 Novbr 15 faldt min kære Ven efter en 3 Dages heftig Kamp ved Skudre, ramt af en Granat, han opholdt sig i sin Understand, og var død strax. Hans Kammerater fra Komp. har senere meddelt mig, at Wolf var altid lige nedslået, og altid udtrøstelig, han Tanker hang ved han kære Hjem på Kajnæs, både tidlig og seent, og jeg kan som Kammerat og Ven af ham bevidne det samme. Med Hans Wolf er en kær Mand og en god og kærlig Fader gået bort. Skreven af hans Ven og Krigskammerat Hans Thomsen Damkobbel Kajnæs d. 1.12.17 [ tilføjelse i marginen ] Ved en Feiltagelse er hans Garnisonsby Thorn ikke Pillau
Bilag/breve