| Levnedsskildring |
En lille Levnedsskildring over afdøde Hans Thomsen Tækker som faldt i Rusland ca 6 kmt sydøst for Ivangorod d 16 October 1914. ved et Stormangreb hvor desværre ogsaa mange af hans Kammerater maadte døie samme Skjæbne. Om Formiddagen blev de Ukomanderet og da han var kommen lige op af Skyttegraven kom en Fjendtlig Kugle og gjennemborede hans Hjerte saa han faldt død til Jorden paa Stedet hvor han stod. Dette har en god Ven og Kammerat der var hans Sidemand som Aktiv, og ogsaa ved Fronten meddelt hans unge Hustru. Denne Kammerat var Gaardeier Peter Thomsen fra Øster Høist Tønder Kreds. I hans Hjemstavn var han afholdt som en brav og virksom Mand, skjøndt det ikke var ham forundt at virke som egenhændig Landmand ret længe da han overtog sin Fædrenegaard i Forpagtning 1 November 1913 og 1914 d 4 August maadte han forlade sit kjære Hjem, sine Forældre og Sødskende og tillige sin kjære unge Kone som han blev Ægteviet med i November 1913 for aldrig mere at beskue den Hjemlige Arne eller det kjære gamle Als som han saa høit elskede. At han var meget afholdt som Velgjøre mod sine Medmenneske og hvem han han kom i berøring med var det bedste Bevis for da der var Sørgegudstjeneste for ham i Tandslet Kirke, da de mødte fra nær og Fjern for at deeltage i de efterladtes Sorg, da Kirken var fuld til sidste Plads. Som Landmand var han meget virksom og flittig og især Kreaturbesætningen laae ham særlig paa Hjerte enten det saa var smaat eller stort.
Naar det gjaldt Kampen for vor gode gamle Sag stod han aldrig tilbage, skjøndt det blev ham ikke forundt at møde ved Valgurnen mange Gange, men mødte hver Gang med Interesse. Da dette Sorgens Budskab kom, lovede hans Forældre med Haand og Mund at hjælpe hans unge Enke i et og alt, og tage imod hende som deres egen Datter, men desværre, et par Uger senere madte hun forlade dette Hjem hvor hun meente at kunde boe og bygge i Fred og Roe med sin kjære Ægtemage.
Dynneved d 18 Februar 1918.
Jørgen Lauritzen |