| Levnedsskildring |
[ fortsat ]
Da han kom tilbage til sit Regiment, var det forflyttet længere mod Syd, han maatte da opsøge det, og fandt sine Kammerater ved Somme. Af hans Breve kunde nok mærkes at han kom nærmere og nærmere til det Sted hvor de svære Kampe udkæmpedes dengang. Endnu den 27 October 1916 hans Dødsdag skrev han til sin Moder og til sin Onkel i Lysabild. Til sin Moder skrev han endnu heelt fortrøstningsfuldt, men af Brevet til Onkelen kunde man nok forstaa at det var grufuldt, men han haabede dog med Guds Hjælp at komme lykkeligt derfra igjen, da de om faa Dage skulde afløses, og saa vilde han meddele Onkelen de sidste Dages svære Livserfaringer. Men det skulde ikke komme saaledes, han var sammen med Andre udkommanderet til at bringe Forpleining ud til deres Kammerater i første Linie, da der kom en Fuldtræffer netop som de var lige ved Skyttegraven og sønderlemmede ham og en Kammerat saaledes at de kort efter afgik ved Døden, og saaledes blev alle de til ham satte Forhaabninger brat afbrudte.
V
Stilling til Krigen.
Han gik som de fleste ikke gjerne med i Krigen, han vidste jo, at hvis man ikke skulde komme hjem igjen, hvilket Savn det blev for hans elskede Moder og Broder, der begge saa haardt trængte til hans Støtte.
VI
Samliv med Kammeraterne.
Efter Breve som han har modtaget fra Kammeraterne saavel paa Orlov som ogsaa under sit Ophold paa Lazarettet, var det at see at han ogsaa der saavelsom Hjemme havde vundet sig Kammeraternes Yndest og Fortrolighed. Især i et Brev fra en Kjøbmand fra Hamborg hvori denne udtaler den dybeste Deeltagelse med ham paa Grund af hans Saar fra 2 Mai. Ligeledes fra andre Kammerater viser Brevene at deres Kammeratlige Forhold var de bedste.
VII
Samliv med Hjemmet og Slægten derhjemme.
Som allerede meddeelt var hans Samliv med Hjemmet og Slægten derhjemme hvor han som Barn og Yngling allerede maatte overtage Ledelsen, det bedste som tænkes kunde. Allerede i Fredens Tid var der meget at tage vare paa især da Moderen var svag og Broderen aandssvag. Han maatte for Moderen udføre det ene og andet, hvilket han altid var villig og godmodig til at gjøre. Ogsaa i den Tid han ufrivilligt maatte forlade dem, som saa nødigt kunde undvære ham, viste han ved sine Breve, hvor stor hans Deeltagelse var for Dem og hvor usigeligt gjerne han ønskede snart at kunne forlade det skrækkelige derude, for at drage hjem og fortsætte den Gjerning han havde overtaget i Hjemmet. Ogsaa til sin Onkel i Lysabild stod han i stadig Brevvexling, og her var ogsaa taknemlig for hver en Tjeneste der blev givet baade til ham selv og dem han havde at forsørge hjemme, saa ogsaa der vil han stedse savnes, men endnu mere i Hjemmet under de derværende Forhold.
VIII
Den aandelige Føde.
Heerhjemme fra fik han af Sognepræsten tilsendt Sognets Kirkeblad og andre christelige Skrifter og vi vil haabe at han af dem har fundet den rette Trøst særlig da han i Fronten har ligget med Døden for Øje, men ogsaa den øvrige Tid og da særlig de han
[ fortsættes ] |