| Breve |
[ fortsat ]
meget, og vi Deler jo altid som Brødre. Hans Fader var her igaar med en hel Gryde Rødgrøde, dem spiste vi i dag. I kan tro det smagte godt, igaa fik jeg ogsaa et ordentlig Middagsmad. Vi spiste paa en Gjæstgivergaard her i Byen. Det var første Gang efter at jeg drog fra Brændstrup. Naar vi ellers mangler noget saa er det jo mest Flæsk og Smør. Men noget mangler jeg alligevel som jeg ikke kan faa, for nok saa mange Penge, Og det er Eder som jeg har faaet kjær. Jeg kan nu engang ikke styre mine Tanker. De vil altid tilbage til Brændstrup igjen. Hvor jeg har levet den beste og lykkeligste Tid af mit Levned. Det kan sagtens gaa naar vi har Tjeneste, men om Søndagen saa skal jeg helst ude i Guds frie Natur. Nok har jeg faaet Trøjen paa, og skal høre efter Tyskerne, men Sindet bliver det samme som før. Vi maa endda ikke klage saa længe vi er her, var det ikke en forberedelse paa Døden, paa verdslig Maner, saa kunde vi aldrig for bedre Dage som her. Helt tilfreds bliver vi jo aldrig her i Verden hvor godt vi end har det. Det bliver os mere klart Dag for Dag, at ogsaa vi skal til Fronten, i Eftmdg. er vi bleven indsprøjtet for Cholera, og i morgen skal vi henne og skyde med skarpe Patroner. Jeg skal nok see at gjøre det saa godt jeg kan de gjør meget til at jeg kan faar Orlov. Jeg vil prøve om jeg kan faa Orlov til Søndag. Vi faar ikke mere end
[ fortsættes ] |