Breve |
[ fortsat ]
Højest en 2-3 sammen. De andre Kammerater vi har her er fra alle Egne, aldre og fornuftige Folk som vi er glad ved.
Vor Understand er en Grøft, to m bred og 1½ m høi. Siderne er afstøttet med Bredder. Indgangen er i den ene Ende. Taget er Granatsikker, saa vi føler os helt trygge her. Men en 10 m udenfor vor Villa, der er det ikke helt sikker. Særlig henved Kl 8 om Aftenen saa piber de russiske Geværkugler herover for Alvor. Flere er allere slaaet i lige ved siden af mig. Men hvor mærkelig det end lyder, der er ingen af os som bryder sig derom. Vi ligger her lige ved en Landsby, men man ser ikke andet end Skorstene alt andet er nedskudt, sandelig et sørgelig Syn. Vi maa takk Gud, at vi er bleven forskaanet af sligt i N. Slv. Men Rugen staar i den beste Kraft her, kun en 100 m bag Skyttegraven. Vi har det jo rigtigt godt her, jeg mangler bare lidt Flæsk til Brødet. Vi har i de siste 10 Dage ikk faaet andet udleveret end Brød og Middagsmad. Og skal man kjøbe Pølse og Flæsk her, saa kan man spise for 2 M hver Dag, saa dyrt er det her. Her hvor vi nu ligger kan vi ingenting kjøbe. Jeg vilde blive meget glad naar i sendte mig lidt. Saa vil jeg hellere sende Eder Pengene herfra, naar jeg kan undvære nogle. Men naar man ikke har andet saa smager tørt Brød og Vand udmærket. Bare jeg snart hørte lidt fra Eder, har kun faaet Post engang her. Vi hellere sulter, end vi vil undvære Posten. Posten er for os det samme, som Lyset i Mørket. Jeg har lige været nede i Skyttegraven for at se til Iver. Han havde staaet siste Nat i 4 Timer paa Vagt. Nu var han fri, og havde det helt godt. Posten til 5. Kompgni blev ogsaa uddelt dernede men der var ingenting til mig.
[ fortsættes ] |