| Levnedsskildring |
Den afdøde var vores eneste Søn, han var i sit kald som Fisker særlig stræbsom, tillige var han mig en tro Støtte, da vi to altid var sammen, han var stille og [kanikkelæses] i sin Vandel, gjorde ikke noget som ikke burde gjøres, og levede som gift Mand i sit Hjem, sammen med sin unge Hustru, det hjem hvor han var født og opvoxet og som han holdt saa inderlig meget af, men som den forfærdelige Krig gjorde en brat Ende paa, og som hans Familie nu saa [kanikkelæses] maa beklage. Men det allerbedste er at han er død som en god Christen, som hans sidste Brev indholdt Kjærlighed til Hjemmet, og tro mod sin Frelser.
Efter 4 Maaneders Uvished fik vi gjennem Krigsministeriet den sørgelige Meddelelse, at vores Søn Thomas Thomsen var død i Haliz i Galisien, den 7 Juli 1915 og blev begravet paa en Katolsk Kirkegaard Sammesteds, da de ikke viste hvor han hørte hjemme, altsaa som en ubekjendt.
Jes Peter Thomsen
Hostrupskov den 1 Januar 1918 |