| Levnedsskildring |
Den Savnede som jeg her vil beskrive, var min ælste Broder. Min kære Broder var fuld sine 22 Aar, da han i Mai Maaned 1915 blev indkaldt under Fahnen til stor Sorg for sine kære Forældre og Søskende. Da Faderen var sygelig skulde han hjælpe mer til en Underholdning i Hjemmet, som han gjorde med god Villie, han har været Dem en god Søn og os alle en kjærlig Broder. Ogsaa der vor han tjente, var han afhold for sin gode Ville, særlig den sidste Plads vor han var, hvad han særlig afhold. Noget jeg aldrig kan glemme var den kjærlige Afsked han tog mer vor kjære Søster i Efteraaret 1914, som lige havde hold Bryllup og som tog Afsked, for at rejse mer sin Mand til Danmark, da græd han som en Barn. Vinteren forløb nu paa en rolig Maade til i April da fik han Indkaldningorder, den lød paa at stille den 3 Mai. Den sidste Aften i April var han sammen mer nogle danske Venner paa Banegaarden, da er der maaske falden en Ord som han ikke burde havde sagt. Men hvem skulde havde tænkt, at i vor egn By findes der Menneske af denne Slags. Af den Grund blev han revet bort fra sin Hjem, uden Afsked fra sine Forældre og Søskende. I Flensborg blev han snart frikjent. Fra Flensborg kom han til Segeberg. Her besøgte Fader og min yngste Søster ham. Han var nu i Segeberg og Lübeck helt in til September Maaned. Her fra kom han mer gode Kammerater til Russland. Her var han i 2-3 Uger, saa blev han saaret og savnet. Men ellers kan vi ingen Oplysninge for, hvor han er bleven af.
Anne Thomsen Brendstrup den 19. Februar 1919. |