Levnedsskildring |
Jørgen Thomsen er født d. 24 Juli 1896 i Kongshoved hvo hans Forældre dengang eiede et lille Landsted.
Fra sit 6te Aar besøgte han Skolen i Østerby, han var en udalmindelig stille, rolig og bly Dreng, noget undselig, men sjælden godt begavet, hvorfor han gik ud af Skolen som No 1 af blandt sine Jævnaldrende, han blev konfirmeret Påske 1911.
Efter Konfirmationen kom han i Tjeneste hos Kjøbmand Hans Schmidt Damkobbel hvor han blev til sin Indkalse til Millitær. Kjøbmand Schmidt kan ikke nok roser af ham for sin sjælden Pligtopfylde, om det var ved Landbruget eller i Forretningen, Jørgen vidste Besked over selv de mindste Ting, og forstod at omgås Folk både ude og hjemme.
Blandt sine Kammerater var han tilbageholdende altid var han den stille og rolige, men vi kunde altid regne med, nåer der blev kaldt sammen til Møder i hvilken somhelst Retning, var Jørgen Thomsen blandt dem der aldrig manglede.
Så kom Krigen med dens Mørke Dage, og for Jørgen der var sine Forældres eneste Søn var det svært at komme afsted som Soldat.
D. 11 Novbr. 1915 blev han indkaldt som Rekrut ved Rgmt. 85 i Rendsborg, hvor han blev uddannet, om hans Uddannelse skrive hans Kammerater, og Jørgen som altid var stille og rolig, gjorde sin Pligt fuld ud, og stod sig godt hos sine Foresatte.
D. 10 Juni 16 kom han til Fronten, i det forfærdige Afsnit ved Sommer, trods dette at enhver jo vidste at det var næsten ikke til at holde ud ved Somme, og de kostede udmådelige Ofre, og at Tropperne led Sult og Savn nænnede han ikke over for sine Forældre at klage. Så tidt hans Tid tillod ham de, skrev han hjem til sine Kære på den jevne og rolige Måde, kuns med fåe Antydninger om de Fare og den Elendiked han befandt sig i.
D. 4 Septbr. 1916 ved et Stormangreb ved Sommer afsnitte savnedes han, en god Kammerat Ove Fjelby, har meddelt hans Forældre, at nogen nøiagtig Oplysning om Jørgen kunde han ikke give, thi da han blev taget til Fange var Jørgen endnu sund og rask mens Kampen rasede videre.
Hans Forældre har forsøgt alle mulige Oplysninger gjennem Berlin og Kjøbenhavn ved røde Kors, men aldrig fået nogen Efterretning, så der er vist ikke noget Håb om at han er i Live.
Hans Fader er også senere bleven indkaldt, men er dog ikke ved Fronten, tilbage sidder nu den stakkels Moder ene på et Landsted som de for nogle Aar siden kjøbte som Sønnen skulde tage i Arv, hvad Krigen nu brat har forbrudt.
Med Jørgen Thomsen er een af hvore gode og oprigtige unge Mand gået bort, som sikkert havde kundet udfylde en Plads i hvort Folk.
Skreven af Hans Thomsen
Damkobbel (Kajnæs)
D. 1.12.17. |