| Levnedsskildring |
Den faldne besøgte Latinskolen i Haderslev. Efter at have bestaaet Prøven som Eetaarig og var bleven konfirmeret kom han i Lære i en større oversøisk Handelsforretning i Hamborg for at blive uddannet som Kjøbmand. Ved hans Afgang modtog han af hans Chef de bedste Anbefalinger for flid, dygtighed og god Opførsel, som senere skaffede ham med lethed Plads, naar han som Commis søgte Plads. Dem første Plads som han søgte og erholdte var i en stor forretning med Benzol i Carlhorst ved Berlin, som han holdt saa meget af og hvor han opholdt sig i 2 Aar. For imidlertid bedre at kunde uddanne sig i hans Fag, navnlig ogsaa i sproglig henseende, reist han efter et kort ophold i Hamborg i foraaret 1913 til London som Voluntær i en større Teeforretning. Pludselig i december Maaned samme Aar modtog han Ordre til at lade sig undersøge, da han blev erklæret for dulig til militærtjenesten, reiste han ved Juletiden Hjem. Den 1 April 1914 indtraadte han som etaarig frivillig ved det 89 Infanterieregiment i Schwerin. Ved hans Afreise tænkte vi mindst, at det var en Afsked for Livet og at vi hverken død eller levende skulde faa ham mere at see. Paa Grund af hans korte Uddannelsestid var det ham ikke muligt at faa Urlov, men som netop var ham lovet, da Krigen udbrød. Den 2 August, om Aftenen før de reiste til Belgien, skrev han et langt brev til sine forældre. Hans Ønske var blot ikke at komme lemlæstet tilbage, da hellere at død strax, hvis Ønske han ogsaa fik opfyldt. Brevet blev skreven i Kasernen og holdt i en alvorlig Tone. Han klagede over den store Uro der herskede omkring ham, som en Mobilisation og den allerede næste dags Urykning førte mig sig. Den 4 August sendte han os et Kort fra Aachen, ihvilken han meddelte, at de allerede dagen efter skulde rykke ind i Belgien. Dette Kort var det sidste Livstegn fra ham; den 6te faldt han ved Lüttich. En lang Tid efter hørte vi ikke noget fra ham. Vi søgte igjennem det Røde Kors og senere ved Hr. Sabro`s Hjælp ved den danske Gesandtskab i Antwerpen om der var Mulighed for, at han skulde være kommen i fangenskab, men nei, først i Dezember 1914 fik vi en offiziel Meddelelse om hans død. Senere modtog vi paa en forespørgssel hos Regimentskommandøren, at hans sikkre død var ført ned, at hans dødsmærke var fundet. Paa hvilken maade og under hvilke Omstændighederne han fandt den, er ikke bleven oplyste. Hans Minde være elsket og æret af hans dybt nedbøiede -
forældre. |