| Levnedsskildring |
Mindeord over H. M. Sørensen
S. Sejerslev (Højer)
Krigen har gjort sin rige Høst blandt vore nordslesvigske unge Mænd. Blandt de Faldne er ogsaa Hans M. Sørensen. Han var en af dem vi nødig havde mistet. En af dem der var med hvor der var Brug for hans Evner. H.M.S. var landmand med Liv og Lyst. Var der Diskusion over noget, var han gerne med, med i alt hvad der var fremme i Tiden. Mange delte ikke hans Opfattelse og ofte mødte han Modstand. Modstand som ofte skyldtes det, at han ikke forstod at klarlægge sine Tanker paa rette Maade. Dog laa der bag Tanken han forsvarede (i langt de fleste Tilfælde en ærlig og varm Følelse.
Har vi til Tider kendt ham som den stive og ubøjelige Natur, saa havde han mange Gange sine Grunde for det. Ikke destomindre kunde han til andre Tider have aaben og villig Haand til Hjælp hvor det trængtes.
Han var en god Arbejdsgiver for hver der kunde forstaa hans kantede Natur.
Ikke alene Landbruget tog hans Interesse baade kristelig og national var Hans M. Sørensen en ung Mand med Hjerte paa rette Sted.
Blev der noget ofret i de Retninger stod han aldrig uden for.
Senere da han kom til Frankrig og saa det Ødelæggelsesværk, ytrede han ogsaa tit.
Det er saa svært at forstaa, at der virkeligt kan komme noget godt ud af alt dette der opleves her, men vi veed jo "Alt Tjener dem til Gode der elsker Gud"
1 Maj blev han saaret i Hovedet af en Granat og henlaa bevistløs paa Lazarettet i 8te Dage. 8 Maj 1916 døde han, og blev begravet paa Militærkirkegaarden i Rethel (Frankrig)
Fred med hans Minde.
Hans Søster. |