| Levnedsskildring |
Mindeord over Ingvart Søberg
falden den 4. 12 . 1914.
Ingvart Søberg var yngste Søn af Huusmand Mads Jensen Søberg og dennes Hustru Dorthea Søberg født Jochimsen i Kjelstrup. Han var født og opdragen sammesteds. Da hans ældre Sødskende allerede var gifte og selv havde Familie, var Det jo vist nok ham at hans Forældre satte Deres Lid da De nu snart er gamle og affældige. Efter sin Konfirmation valgte ham mejerifaget som sin Beskjæftigelse. Han kom i lære paa Stilstrup Mejeri hos den fremragende Mejerimand Gadeberg nuværende Bestyrer paa Andelsmejeriet i Tyrstrup. Dette var i Köllerpollitikkens Dage, og for at hævne sig paa hans Læremester blev han Udvist, da han jo den Gang var dansk Undersaat. Efter forhandlinger med Myndighederne lykkedes det ham at faa Udvisnings Orderen taget tilbage, mod at forlade Pladsen paa Vilstrup Mejeri. Han fuldendte derefter sin Læretid hos Bestyreren Petersen paa Mastrup mejeri. Hved sin bortgang fra begge disse Mejerimænd har han faaet de beste Skudsmaal.
Da Forældrene stadig boede her, og hans Broder og Søster begge var bleven tysk Undersaat, søgte han samme Ret, og fik den ogsaa bevilliget. Som følge af det nye Undersaatsforhold maatte han strax der efter ind at aftjene sin Værnepligt, hvilket han gjorde i to Aar hos Gardetropperne i Berlin. Efter sin Hjemsendelse gik han over til Landbruget, hvor han ogsaa udfyldte sin Plads til sine Arbejdsgiveres Tilfredshed. Saa kom Aaret for Verdenskrigens udbrud, han var jo blandt dem som i første Række maatte bort. Allerede paa tredje Dagen maatte han bort og kom atter til sin Troppedeel i Berlin.
Han gjorde først en Tid lang Feldtoget med paa Vestfronten, men kom saa over til Østfronten, og gjorde her i November 1914 fremstødet med mod Fæstningen Jwangorow. Under Tilbagetoget herfra var det ogsaa at den dræbende Kugle indhentede ham.
Side 2.
den 4 December 1914, ved den lille polske By Bogdanow. At han ogsaa der havde opfyldt sin Pligt beviser Skrivelsen fra hans Troppedeel, som skrev at de i ham havde mistet en af deres beste Kamerader. Hos hans Familie, og os, hans nære Slægtninge, har han efterladt de beste Minder, hans Minde vil ogsaa i Fremtiden leve videre iblandt os.
Ære være hans Minde!
Christian Sandholdt
Kjelstrup den 30 November 1917 |