Crowdsourcing

Projekt

Sønderjyske Arkivalier

Arkivskaber

Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt

Arkivserie

Mindeblade for faldne

Indhold

S -

Rapporter fejl

(Alle billeder i serien):

Korrekturlæst

Den faldne
Efternavn	Stamp
Fornavn(e)	Johan Christian Meyhoff
Fødselsdato (dd-mm-åååå)	03-03-1885
Fødested	Ullerup

De andre oplysninger fra mindebladets forside

Levnedsskildring
Levnedsskildring	Johan Christian Meyhoff Stamp var opkaldt efter sin morfader, den gamle dyrlæge J. Chr. Meyhoff i Ullerup, der var født i Slesvig By. For at hædre den gamle blev dattersønnen altid kaldt Meyhoff som fornavn. Han fik sin skolegang i Skærbæk og skulde ligesom sine tre ældre søskende have været på efterskole i kongeriget, men daværende sognepræst Jacobsen i forbindelse med den ikke mindre berygtede amtsdommer Lindemann i Toftlund forhindrede det ved at få moderen erklæret uskikket til at opdrage sine børn. Præsten Jacobsen lod sig så af sin ven amtsdommeren indsætte som formynder, og datteren Karen skulde tvinges hjem fra Hejls efterskole ( Hun blev alligevel på skolen og moderen måtte betale 100 Mk i bøde, men lægen kom så for domstolene, helt til kammerretten i Berlin, hvor moderen blev kendt værdig til at opdrage sine børn. De 10 mk blev tilbagebetalt) - skønt Peter Timmermann erklærede, at gamle dyrlæge Meyhoff på sit dødsleje havde udtalt til ham, at han ønskede sin datters børn på Skole i Danmark. Den unge Meyhoff måtte altså vente indtil han var myndig - pastor Jacobsens og amtsdommer Lindemanns velmagtsdage var da også for længst forbi - og tog så ophold på Høng høj- og landbrugsskole i vinteren 1909-10. Meyhoff elskede sin virksomhed som landmand og det kendtes på gården. Det lyse og glade sind, hvormed han gjorde sin gerning og omgikkes sine medmennesker, prægede ham altid, og da stor, da han havde vundet sin brud Botille Vodder af Ottersbøl, hvem han hjembragte som ægtefælle d 21. april 1911. Det var velgørende at være vidner til hans glæde over hjemmet, hvor senere tre små piger indfandt sig. Dér var hele hans hjærte og alle hans tanker. Og hjemmet var et dansk hjem, lyst og hyggeligt, og der kom mange venner. Men så kom krigen og brød ind i hjemmets lykke. Til at begynde med syntes det at skulle på tåleligt. Vel måtte han drage bort den femte dag efter krigens udbrud, men 14 dage efter kom han hjem igen og var nu hjemme et års tid. Den 10. aug. 1915 blev han atter indkaldt. Han lå mest i Flandern og døjede meget i de vandfyldte skyttegrave. Hans faldt den 23. janr. 1917 ved Ypern, idet en granat slog ned i skyttegraven, hvorved også en Schmidt fra Dynt blev dræbt. Han hviler på kirkegården i Becelaere. Skærbæk den 19. dec. 1918. J. Jørgensen. En god levnedsskildring af ham fides i "Vestslesvigs Tid." for 5/2 1917.

Levnedsskildring

Johan Christian Meyhoff Stamp var opkaldt efter sin morfader, den gamle dyrlæge J. Chr. Meyhoff i Ullerup, der var født i Slesvig By. For at hædre den gamle blev dattersønnen altid kaldt Meyhoff som fornavn. Han fik sin skolegang i Skærbæk og skulde ligesom sine tre ældre søskende have været på efterskole i kongeriget, men daværende sognepræst Jacobsen i forbindelse med den ikke mindre berygtede amtsdommer Lindemann i Toftlund forhindrede det ved at få moderen erklæret uskikket til at opdrage sine børn. Præsten Jacobsen lod sig så af sin ven amtsdommeren indsætte som formynder, og datteren Karen skulde tvinges hjem fra Hejls efterskole ( Hun blev alligevel på skolen og moderen måtte betale 100 Mk i bøde, men lægen kom så for domstolene, helt til kammerretten i Berlin, hvor moderen blev kendt værdig til at opdrage sine børn. De 10 mk blev tilbagebetalt) - skønt Peter Timmermann erklærede, at gamle dyrlæge Meyhoff på sit dødsleje havde udtalt til ham, at han ønskede sin datters børn på Skole i Danmark. Den unge Meyhoff måtte altså vente indtil han var myndig - pastor Jacobsens og amtsdommer Lindemanns velmagtsdage var da også for længst forbi - og tog så ophold på Høng høj- og landbrugsskole i vinteren 1909-10. Meyhoff elskede sin virksomhed som landmand og det kendtes på gården. Det lyse og glade sind, hvormed han gjorde sin gerning og omgikkes sine medmennesker, prægede ham altid, og da stor, da han havde vundet sin brud Botille Vodder af Ottersbøl, hvem han hjembragte som ægtefælle d 21. april 1911. Det var velgørende at være vidner til hans glæde over hjemmet, hvor senere tre små piger indfandt sig. Dér var hele hans hjærte og alle hans tanker. Og hjemmet var et dansk hjem, lyst og hyggeligt, og der kom mange venner. Men så kom krigen og brød ind i hjemmets lykke. Til at begynde med syntes det at skulle på tåleligt. Vel måtte han drage bort den femte dag efter krigens udbrud, men 14 dage efter kom han hjem igen og var nu hjemme et års tid. Den 10. aug. 1915 blev han atter indkaldt. Han lå mest i Flandern og døjede meget i de vandfyldte skyttegrave. Hans faldt den 23. janr. 1917 ved Ypern, idet en granat slog ned i skyttegraven, hvorved også en Schmidt fra Dynt blev dræbt. Han hviler på kirkegården i Becelaere. Skærbæk den 19. dec. 1918. J. Jørgensen. En god levnedsskildring af ham fides i "Vestslesvigs Tid." for 5/2 1917.

Bilag/breve
Breve	Afskrift af et brev til frimenighedspræsten. Skyttegraven ved Yserkanalen d.21.9.15 Kære Pastor Jørgensen og Familie! Allerførst takker jeg mange Gange for det Nye Testament og Bladene, som jeg har modtaget af Dem. Det er tunge Tider, der nu har hjemsøgt vort Land, men vi vil bede den kære Gud, at han vil hjælpe os og vende det til det bedste for os, og naar vi blot har det rette Maal for Øje, saa kan vi trøstigen se Fremtiden i Møde. Hvad var Livet her, naar men ikke vidste, at hinsides dette Gaves et evigt Liv bort fra denne Verdens jammerdal. Ja, hvor kan vi ikke glæde os ved, at vi en Gang kan samles i Himlen ved vor kære Fader, som altid vil os det godt, om vi end ikke kan se det. Det Nye Testament har glædet mig meget. Der kan jo være Tider, at man er ved at tabe Modet, og naar jeg saa tager mit Testament frem, saa kan jeg altid søge trøst. Nu først er jeg rigtig kommen til at forstaa at bede og hvad det har at betyde at have en kær Fader at bede til og som altid vil hjælpe os, naar vi blot beder rigtig af Hjærtet. Vi har jo altid set paa Krigen som noget af det værste og skrækkeligste, der er kommen over os, men vi kan jo ikke see den kære Guds Hensigt dermed. - Hvor mange er der vel ikke siden krigens Begyndelse, [som] er kommen deres Frelser nær, og naar vi først er kommen ham saa nær, at vi kan sige Herre, ske ikke min, men din Villie ske, saa kan vi sige, at nu har vi naaet alt, og jeg tror, at der er mange, som er kommen saa vidt, og saa kan man jo ogsaa sige, at Maalet er naaet. Hernede er jo ikke vort blivende Sted; naar vi saa beder den kære Gud om at være os Syndere naadig, og saa kan vi også trøstigen tage imod vor Skøbne, thi saa ved vi, at hvad der end sker, er det efter Guds Villie og os Mennesker til Gavn. Nu igen en Tak for det, som er bleven mig tilsendt og de hjærteligste Hilsener til Eder og Menigheden og en Bøn til den kære Gud om en snarlig og lykkelig Gensyn i vort kære Nordslesvig under lykkelige Forhold sendes Eder af Eders tro Ven Joh. M. Stamp.

Bilag/breve

Breve

Afskrift af et brev til frimenighedspræsten. Skyttegraven ved Yserkanalen d.21.9.15 Kære Pastor Jørgensen og Familie! Allerførst takker jeg mange Gange for det Nye Testament og Bladene, som jeg har modtaget af Dem. Det er tunge Tider, der nu har hjemsøgt vort Land, men vi vil bede den kære Gud, at han vil hjælpe os og vende det til det bedste for os, og naar vi blot har det rette Maal for Øje, saa kan vi trøstigen se Fremtiden i Møde. Hvad var Livet her, naar men ikke vidste, at hinsides dette Gaves et evigt Liv bort fra denne Verdens jammerdal. Ja, hvor kan vi ikke glæde os ved, at vi en Gang kan samles i Himlen ved vor kære Fader, som altid vil os det godt, om vi end ikke kan se det. Det Nye Testament har glædet mig meget. Der kan jo være Tider, at man er ved at tabe Modet, og naar jeg saa tager mit Testament frem, saa kan jeg altid søge trøst. Nu først er jeg rigtig kommen til at forstaa at bede og hvad det har at betyde at have en kær Fader at bede til og som altid vil hjælpe os, naar vi blot beder rigtig af Hjærtet. Vi har jo altid set paa Krigen som noget af det værste og skrækkeligste, der er kommen over os, men vi kan jo ikke see den kære Guds Hensigt dermed. - Hvor mange er der vel ikke siden krigens Begyndelse, [som] er kommen deres Frelser nær, og naar vi først er kommen ham saa nær, at vi kan sige Herre, ske ikke min, men din Villie ske, saa kan vi sige, at nu har vi naaet alt, og jeg tror, at der er mange, som er kommen saa vidt, og saa kan man jo ogsaa sige, at Maalet er naaet. Hernede er jo ikke vort blivende Sted; naar vi saa beder den kære Gud om at være os Syndere naadig, og saa kan vi også trøstigen tage imod vor Skøbne, thi saa ved vi, at hvad der end sker, er det efter Guds Villie og os Mennesker til Gavn. Nu igen en Tak for det, som er bleven mig tilsendt og de hjærteligste Hilsener til Eder og Menigheden og en Bøn til den kære Gud om en snarlig og lykkelig Gensyn i vort kære Nordslesvig under lykkelige Forhold sendes Eder af Eders tro Ven Joh. M. Stamp.

Skjul dokument