| Levnedsskildring |
Side 4, forsat fra opslag S-208
ler og pludrer hele Dagen. Ja, de kære smaa, kunde den Dag blot snart komme, da man kunde blive Hjemme hos dem og ikke var tvungen til at rejse bort igjen.
Hans fulgte interesseret med i de aandelige Rørelser ude omkring som Hjemme. Han følte sig hjemme i sin Menighed, Frimenigheden i Rødding, og var glad for at komme der. Fædrenes Overlevering blev han tro i alle Retninger, nationalt som etisk og religiøst. Med interesserede og begavede Kammerater har han underholdt sig ikke saa lidt om hjemlige Forhold og Tidens store Tildragelser. Jeg selv husker endnu saa tydelig den Sorg, der talte ud af hans Blik og Stemme over det meningsløse Myrderi og Ødelæggelser og den store Uretfærdighed den Aften vi sad og talte sammen første Gang, da vi traf hinanden i Felten. Han viste mig et 8 Sider langt Brev fra en god Kammerat han skrev sammen med i lang Tid. Han havde lært ham at kende fra Vagttjenesten paa Kulgruben i Slesien. Kammeratens Betragtninger var snart helt igjennem filosofiske, og han havde citeret Schiller og andre store Tænkere flere Steder. Og Spørgsmaalet til Hans var især at forklare ham udførligt, hvad han forstod under Ordet "Frihed", det som der raabes saa meget paa og tales saa mange kønne Ord om, men af de fleste bliver falsk forstaaet, mente han, og deri bestod hans Betænkeligheder.
- En anden Kammerat - fra hans Kolonne og frisindet Redaktør i Civil - fortalte mig senere om hans Samtaler med ham. Han sagde, at han var en af de faa Kammerater man kunde underholde sig interesseret og alvorlig med. -
Den Nordslesvigske Kirkesag og Højskolebladet, der gik i Læsering, var han glad for at læse og takkede altid opmærksomt for hver Tilsendelse.
Saadan skrev han engang: Hjertelig Tak for Højskolebladene. Særlig glad har jeg været ved at læse om Forhandlingerne i Dalum. Ja gid den Tid snart måtte komme igjen, da vi ikke mere skal være afskaaret fra Livet og Rørelsen derovre!
En anden gang: "Tak for Højskolebladet. Det er nogle udmærkede Stykker af Lambeck, som jeg har været meget glad for at læse" Det var om den personlige Værdi eller personlige Rigdom Stykkerne handlede.
- Ja, som Hans følte, at der i og om os Mennesker er noget, der giver højere Rigdom en Penge og Penges Værdi, har han gjort os det muligt at hans Liv, Mindet om ham, er blevet til noget, der giver os der er tilbage en Rigdom, der forpligter til at holde hans Minde i Ære ikke saa meget i Ord som i Tanker og Gerning. - Om Bror blandt de mange derhjemme fra, som er falden, var mere end hvad man kan kalde et gennemsnitsmenneske er ikke let at afgøre, men han var Menneske og det er Hovedagen. Og han er én iblandt de mange mange, der ved, at han maatte give sit Liv hen i en saa grusom Krig, vidner for os om Verdens Ondskab - fordi vi syntes han som faa var skikket til at leve i Fred og kristeligt Samarbejde med sine Medmennesker - og aabner vore Øjne og henleder vore Tanker paa de Ord, der har evig Gyldighed: Søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulde og alle disse Ting tillægges Eder! - Kan de der faldt, vidne tilstrækkeligt for os paa denne Maade, da er de ikke ofret forgæves - ikke for os og ikke for Menneskeheden. - .
Skrevet i Felten den 19 Juni 1918
Alexander Smidt. |