Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold S -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Smidt
Fornavn(e) Hans Nielsen
Fødselsdato (dd-mm-åååå) 25-03-1884
Fødested Søbækled
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Levnedsskildring Livsskildring over Hans Nielsen Smidt fra Söbækled ved Rödding. Hans  var første Søn i den store Børneflok. Vor kære store Bror husker jeg fra de tidlige Drengeaar netop bedst som "store Bror", for han var stor og stærk af Vækst, den der gik foran i Leg som i Arbejde. Og Leg og Arbejde formede sig mangfoldig i vort Barndomshjem dernede i Kongeaadalen med den dejlige Udsigt til Danmark fra Bakkerne sydfor Gaarden. Herfra kunde vi se ind over mange Sogne nordfor Aa helt til Ribe Domkirke og ind over Anst imod Kolding. - Vi badede og fiskede i Aaen og Kanalen, løb paa Skøjter paa de oversvømmede Enge og den tilfrosne Kanal snart halvejs indtil Ribe, kælkede ned ad de stejle Bakker og legede med Vejrmøller og Vandhjul, som vore Smedesvende gerne lavede til os, for Far drev i vor Barndom ved Siden af den lille Gaard ogsaa Smedehaandværket. Fra Legen med Vejrmøller havde Hans, saa længe han levede, et tydeligt halvmaanelignende Ar midt i Panden. Skønt Fars og Mors Forfædre i flere Slægtled har været Smed, havde Hans dog mest lyst til Landbruget, som Far ogsaa med Aarene fik stigende Interesse for. Gaarden voksede kendeligt i Areal og Ydeevne fra Aar til Aar, og her var altid Arbejde nok ude som inde til os alle, og vi fik lært at tage fat. Far og Mor gav selv det bedste Eksempel. At vi ikke følte Arbejdet som en Byrde dertil bidrog især, at vi havde fuld Frihed i vor Leg og Drengeinteresser. Gymnastikken i Foldingbro Forsamlingshus var noget af det, der beholdt vor Interesse længst, og her begyndte ved de mange Møder og Fester vor Forstaaelse for det nationale og folkelige at vågne. I Bøger hjemme og paa Efterskole og Højskole fik vi en rig Lejlighed til at eftergaa vor Trang til aandelig Oplysning og Klarhed. Og Forventninger om det gav Arbejdet og Livet en egen ophøjet Værdi. Hans var paa ovenstaaende Skoler, og han var glad for at være der og fortalte os om Arbejdet og Glæden om Livet der med Interesse. Delingsførerkursuset deltog han i paa Grund af sin Interesse for Gymnastik. Han var en dygtig og køn Gymnast og en god Skytte, der bar mange Præmier med hjem baade fra hinsides Aa og fra Neumünster, hvor han tjente som Soldat ved Infanteriet. Før sit Højskoleophold havde han Plads paa forskellige Gaarde her i Nordslesvig, hos Ander Troelsen som Dreng, senere hos Jens Höier paa Billeslund, Mathias Nygurd i Østerlinnet og Johan Andreasen i Ullerup paa Sundeved. Efter Højskoleopholdet var han Soldat og derpaa hjemme ved Landbruget til Efteraaret 1909, da han tog paa Ladelund Landbrugsskole, hvorfra han fik Plads som Fodermester paa Baungaard Husholdningsskole. Her lærte han Else Højsgaard fra Birkerød paa Sjælland at kende. Hun var dengang Elev der og blev senere hans Hustru. Foraar 1913 flyttede de ind paa Aalundgaard kun en ½ Times Gang fra hans Barndomshjem. Han tog fat paa Gaardens Drift med godt Mod og Lyst til at virke. Et Eftermæle, som fandtes i de nordslesvigske Aviser, sagde herom følgende: " Med Hans Smidt er der gaaet en af vor gode Mænd bort som Offer for Krigens Haardhed, og et godt hjem har mistet sin forsørger Fortsættes på opslag S-208
Bilag/breve
Breve Uddrag af Hans Smidt´s Breve (August 1915) "Hvor Tiden dog går hurtig, når jeg tænker tilbage, så synes jeg ikke det er så længe siden at vi var Børn, og alle hjemme hos Far og Mor; men der er sket store Forandringer siden, Hans Peter, Holden og Johannes er borte, og vi som er tilbage er spredt for alle Vinde. - kun Du er nu alene tilbage i Barndomshjemmet. - Næste Gang Du holder Fødselsdag, vil vi håbe, må ske under lysere Forhold, end nu! - skjøndt hvem ved, når det skal tage Ende med den skrækkelige Krig. Enden er vist slet ikke at øjne endnu, men Tyskerne har vel nok den faste Overbevisning, at de vil kunne tvinge de andre Magter til at slutte en snarlig Fred. Men det er altid en farlig Ting at undervurdere andres magt, og til Gengæld overvurdere sin egen!" (Nov. 1917) Min Reklamation har jeg ikke stort Håb til, jeg tør ikke tro på den Lykke, som det vilde være at komme ud af dette Ragnarok her og hjem til den hjemlige Arne! Jeg håber at vi må blive afløst her inden Jul, men sikkert er det jo ikke. Gud give, at man må opleve den Dag, da man tager afsted herfra, og gid at det skrækkelige Myrderi snart må holde op. Tyskerne vil vel nok meget gærne have Fred; men så længe de stadig bliver ved med deres stolte Drømme fra 1914 (fortsættes) Fortsættes på opslag S-209