Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold S -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Skov
Fornavn(e) Johannes Thomsen
Fødselsdato (dd-mm-åååå) 21-12-1882
Fødested Favervrå ved Christianfeld
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Levnedsskildring Bagside af indlagt seddel. Fortsættelse af  Levnedsskildring. I Aaret 1911 grundede han sin egen Forretning i Vestergade i Haderslev. I Begyndelsen gik det smaat, men afholdt som han var, forstørredes hans Kundekreds Uge efter Uge. Der blev han de Fattiges og Syges Ven og hans Godhed kendte ingen Grændser, aldrig skulde en Fattig, som klagede sin Nød, gaa tomhændet ud af hans Butik og efter Krigens Udbrud, lod han sig give Adresser af fattige Soldater fra Kasernen og sendte Disse Pakker til Felten. Efter at have gort sig selvstændig, savnede han et eget Hjem og en Kvindes Støtte, han giftede sig derfor Aaret efter og Egteskabet velsignedes med en Søn, som herefter blev hans Stolthed. Det var en Fornøjelse at besøge ham i hans Hjem, altid var han fornøjet og gæstfri. I Forsommeren 1915 indkaldtes han som Landstormmand. Han gik Pligtens tunge Vej. Hans Oprigtighed og Troskab mod sin Familie sig selv og hans Velyndere forbød ham at handle anderledes og saaledes faldt han under Udøvelsen af Pligten mod sine Kamerater som han ikke kunde lade i Stikken. Kun den der kendte ham, kan fatte det Tab hans Hustru og Nærmeste led ved hans alt for tidlige og bratte Død og jeg hans Ven beklager desmere Tabet af ham, da jeg var i Stand til  Tide at forhindre en Tragedie, men Opfattelsen hos hans Nærmeste maatte i den Henseende være bestemmende for mig. Hans Minde vil til alle Tider staa lyslevende for mig. Hans Ven og Kamerat M. S. From Christiansfeld.
Bilag/breve