Bliv indtaster

Projekt	Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber	Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie	Mindeblade for faldne
Indhold	S -

Den faldne
Efternavn	Skjold
Fornavn(e)	Søren Boysen
Fødselsdato	26-10-1875
Fødested	Gøttrup

De andre oplysninger fra mindebladets forside

Levnedsskildring

Levnedsskildring

Lutherst Missionsblad skrev under den 23. januar 1916: "Endnu ved du ikke, hvad jeg gør, men du skal forstaa det herefter". Disse vor Herres Jesu Ord til sin kære Peter, maa vi ofte stave paa i den nuværende Tid. Saa ogsaa med hensyn til vor kære Ven og Broder Søren Skjolds uventede Bortgang. Ikke anede man ved Afskeden efter hans sidste Besøg, at dette ogsaa skulde være den sidste Gang man saa ham her paa Jorden. Vi havde jo saa gjerne beholdt den kære Broder, som stod midt i sin Manddomsvælde, en Tid lang iblandt os. Som en Ordets-Forkynder var han afholdt og gerne hørt, og som Lægmand og uden nogen Uddannelse var han ikke lidet begavet. Det var ham givet med sit milde, venlige Væsen, at fremholde Ordets skarpeste Sandheder og henvise Mennesker til ham, i hvem der alene er Frelse og Salighed. - Ikke havde denne vor Broder fra Begyndelsen af nogen stærk Lyst eller Attraa til at blive Prædikant. De, som kendte ham fra den Tid, bekræfter at han maatte nødes og drives til det. Som Landmand havde han jo særlig Lyst til Landvæsenet, og da han for flere Aar siden havde solgt sin Ejendom, for efter Venners Opfordring mere at hengive sig til Ordets Forkyndelse, var det næsten for ham, som havde han gjort noget rigtigt. Han købte ogsaa igen en Landejendom, og vilde da kun ved Siden af Landvæsenet en Gang imellem holde kristelige Møder. Men atter drev Vennerne ham til at sælge igen, for at han helt maatte kunde arbejde i Missionens Tjeneste. Da for et Par Aar siden en bekendt aandelige Vækkelse gik over vore Egne, og en af Vennerne udtalte sin Glæde derover, svarede han: "Ja, det er kosteligt, men jeg frygter bare for den Tid som vil komme bagefter". Hvad han dermed mente, ved vi ikke bestemt, men snart der efter kom jo Krigen, med Nøden over Landene. Som ikke legemlig stærk havde han nogen Ængstelse for at blive indkaldt til Militærtjenesten; men han kom jo næppe med til det, førend Herren kaldte ham bort. Ja, Æren og Takken skal Gud have, som gjorde denne vor Broder til det han var og som nu har taget ham hjem tilsig! Maa nu Herren trøste, velsigne og hjælpe hans kære Efterladte. Maa ogsaa hans Minde være velsignet iblandt os indtil vi samles med ham i Hvilens Lande derhjemme hos Herren! Arnum, den 18. Mai 1919

Bilag/breve

Den faldne
Efternavn	Skjold
Fornavn(e)	Søren Boysen
Fødselsdato	26-10-1875
Fødested	Gøttrup

De andre oplysninger fra mindebladets forside

Levnedsskildring

Levnedsskildring

Lutherst Missionsblad skrev under den 23. januar 1916: "Endnu ved du ikke, hvad jeg gør, men du skal forstaa det herefter". Disse vor Herres Jesu Ord til sin kære Peter, maa vi ofte stave paa i den nuværende Tid. Saa ogsaa med hensyn til vor kære Ven og Broder Søren Skjolds uventede Bortgang. Ikke anede man ved Afskeden efter hans sidste Besøg, at dette ogsaa skulde være den sidste Gang man saa ham her paa Jorden. Vi havde jo saa gjerne beholdt den kære Broder, som stod midt i sin Manddomsvælde, en Tid lang iblandt os. Som en Ordets-Forkynder var han afholdt og gerne hørt, og som Lægmand og uden nogen Uddannelse var han ikke lidet begavet. Det var ham givet med sit milde, venlige Væsen, at fremholde Ordets skarpeste Sandheder og henvise Mennesker til ham, i hvem der alene er Frelse og Salighed. - Ikke havde denne vor Broder fra Begyndelsen af nogen stærk Lyst eller Attraa til at blive Prædikant. De, som kendte ham fra den Tid, bekræfter at han maatte nødes og drives til det. Som Landmand havde han jo særlig Lyst til Landvæsenet, og da han for flere Aar siden havde solgt sin Ejendom, for efter Venners Opfordring mere at hengive sig til Ordets Forkyndelse, var det næsten for ham, som havde han gjort noget rigtigt. Han købte ogsaa igen en Landejendom, og vilde da kun ved Siden af Landvæsenet en Gang imellem holde kristelige Møder. Men atter drev Vennerne ham til at sælge igen, for at han helt maatte kunde arbejde i Missionens Tjeneste. Da for et Par Aar siden en bekendt aandelige Vækkelse gik over vore Egne, og en af Vennerne udtalte sin Glæde derover, svarede han: "Ja, det er kosteligt, men jeg frygter bare for den Tid som vil komme bagefter". Hvad han dermed mente, ved vi ikke bestemt, men snart der efter kom jo Krigen, med Nøden over Landene. Som ikke legemlig stærk havde han nogen Ængstelse for at blive indkaldt til Militærtjenesten; men han kom jo næppe med til det, førend Herren kaldte ham bort. Ja, Æren og Takken skal Gud have, som gjorde denne vor Broder til det han var og som nu har taget ham hjem tilsig! Maa nu Herren trøste, velsigne og hjælpe hans kære Efterladte. Maa ogsaa hans Minde være velsignet iblandt os indtil vi samles med ham i Hvilens Lande derhjemme hos Herren! Arnum, den 18. Mai 1919

Bilag/breve

Skjul dokument