| Levnedsskildring |
Side 2
I Dag er det Skydedag men jeg skal ikke skyde, det er kun dem der er Udsøgt til Transporten. Vi andre skal træde an Kl. 8.15 da jeg kom der ud stod de opstilled og hvad rede til at marsere af. Underoff. stod i en Klynge paa den ene side som jeg kom fra den anden side af Comp. jeg gik saa hen paa venstre Fløj, og i det samme marseredede af, jeg blev ganske rolig staaennde til de var ude af Syne og der var ikke én der kom efter mig. Jeg gik saa hjem og satte mig til at skrive til min Kone, det holder jeg mere af end disse Marsture, som jeg ikke godt kan holde ud i Knæet. Senere skrev han en Dag paa Revir
Jeg er trist i Humøret i Dag, det er Middag nu. Søren Smidt var oppe at sige Farvel lige før Middag. Kl1 gaar det afsted til fjerne fremmede Land i Krig - mange af alle mine gode Venner og Kammerater drager nu bort og vi skilles, om det kun bliver en stakket stund eller for evig, det er da kun en Gud der raader for.
Glæden blev ham dog forundt at komme hjem til Julen, skulde afsted igen 2. Juledag, men kom igen 3. juledg. Orloven var bleven forlænget til Nytaarsaftensdag, som vi alle mente var et godt Varsel om at komme igen.
Saa den 16. Januar 1915 blev han indelt og udklædt og skulde saa afsted til Fronten, i alt 600 Mand. Hans skrev da.
Nu rejser vi af til Fronten og Gud Fader ved kun om vi igen kommer tilbage. -
Som en Dansker, blandt lutter Tysker kom de af Toget i nærheden af Noyon, marserede derfra til Bleranurt hvor de blev indelt, derfra videre til en lille By Namsell. Undervejs der fra mødte de Søren Beier fra Qurop, han havde Fuldskjæg kom slæbende paa en gammel Stol, han var bleven Tjener. Jeg bad Søren Beier hilse Søren Jensen og Hans Lartin?, de var fortiden i Skyttgr.
Søren beier sagde her var det forholdsvis rolig, det værste var overstaaet inden vi kom. Vi bor nu i en underjordisk Hule, hvor der er 2 Kakkelovne og en god Lag Halm at ligge i. Om Dagen arbejder vi i Løbegravene. Blev der kun et par Dage. Kom derfra til en lille Landsby Bane? i Reserve og derfra gik det den 31-1. første gang i Skyttegraven. Nu gaar det i Skyttegr. skrev han hjem, hvordan det vil gaa os, det faar vi lade staa til ham som styrer alt. For der falder ikke en Spurv til Jorden uden det er Guds Villie, saa træffer der heller ingen Kugle uden hans Villie.
Side 3
Det gik afvækslende paa Vagt og i Reserve, der er ellers helt rolig dog har vi tab hvert eneste Dag af hvort Comp. Den 7-3 skulde vi afgive vore Vaaben, vi skulde flytte; men hvorhen vidste vi ikke. Jeg skulde alligevel staa Vagt uden Bøsse med 120 Skarpe Patroner i Bæltet men med en Stok i Haanden, gik og spaserede frem og tilbage, hvor der passerede følgense:
Hauptmanden og begge Løjtnanter staar og taler sammen, jeg gaar forbi dem, saa siger Løjtnant Andersen fra Tønder paa Tysk. Hvad bestiller de Skou?
Staar paa Vagt, Hr. Løjtmamt
Saa siger Haupmanden, og uden Gevær?
Ja, vel den har vi jo afgivet i Middags Hr Hauptm.
Hauptm. Sig mig engang hvad er de egentlig for en Landsmand Skau.
Jeg er Nordslesviger, fra Haderslev kreds.
Haupm. fra hvilken Egn i Haderslev kreds.
Jeg er fra Raadager Sogn Hr Hauptm.
Hauptm. Sig mig er De dansk eller Tysk?
Hos os er Modersmaalet Dansk Hr. Haupm.
Hauptm. Ja, ja men jeg mener er De Dansk eller Tysksindet?
Ja naar jeg skal sige Sandheden, saa er jeg Dansksindet Hr. Haupm.
Hauptm. Saa, saa men hvad vil de egentlig her?
Jeg er her fordi jeg skal være her Hr. Hauptm.
Hauptm. Saa var det dog meget rigtigere at de kæmpedee imod Tyskland og for at faa Haderslev kreds tilbage til Danmark igen.
Ja vel Hr Hauptm. vi skal jo gøre vor Pligt og Skyldighed som den bliver befalet os.
Hauptmnden klapper mig paa Skulderen og siger. De kan være glade ved, min kære Ven, at de hører til hvort store Tyske Fædreland, thi De faar jo meget mere for deres Kreaturer her end i Danmark. Han gaar og Samtalen er til ende. Det er Samtalen ordret som jeg ikke kan lade være at fortælle Dig og skulde ikke have noget imod at sende mig hjem paa Grund af mit Sindelag.
Den 8-3 gik det derfra gennem Gammeleng til en Station, kom i Toget det gik først i samme Retning vi var kommen men bøjede af og kom til en By der hed Guise, hvor jeg traf Asmus Bahr og Laust Truelsen og flere Kendte fra hjemegnen. Det var dejlig at træffe sammen med dem og tale hvort Sprog som var vi hjemme. Her havde vi Streng øvelse og lange Marsture hvor vi laa ude i Bivak om natten. |