Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold S -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Seeberg
Fornavn(e) Chresten Damm
Fødselsdato (dd-mm-åååå) 23-10-1894
Fødested Brendstrup
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Levnedsskildring Tale ved Broers Kiste i Aanden E. den 5 Mai 1915 Torsdag Efterm Kl 1,30 Min egen Broer! Saa fik du Lov at gaa hjem til den Herres Hvile. Misundelsesværdige Lod i saa ung en Alder at maatte komme hjem for evigt. Ja, deri ligger Storheden i din unge død, at du var kommen til at erkende Jesus Kristus, Guds enbaarne Søn, som din eneste Frelser, i hvem du kunde finde Fred og Forladelse for din Synd lige før han kaldte ad dig med sin kærlige, elskende Hyrderøst. Saa hav Tak for alt, hvad du var for os i Livet, en elskende Søn og Broer, en trofast Ven. Forfriskende var din Tale og Aand; altid saa du Livet fra den lyse Side. Aldrig svigtede det freidige Sind, hvormed du saa Fremtiden imøde; du var vort Haab i mange Henseender. Kærlig Tak og Farvel! Hvil da i den Herres Fred, vi ses igjen. Mine egne kære alle sammen! Kom. 8.1. "Altsaa er der ingen Fordømmelse mere for dem, som ere i Kristus Jesus." Bare et Par Ord til Jer. Vi føler Smerten og Savnet lige stor. Vi forstaar hverandres dybe Sorg tilfulde, naar vi staar her ved vor egen Chrestens Baare. Svært er det at takke for denne Lov. "Alle Ting tjener dem til Gode, som elsker Gud". Lad det være vor eneste Trøst: Han gør intet forkert. Chresten gik jo hjem til vor Frelser, vi haaber paa Gensynsglæden. Da give os den af Naade, vor Herre og vor Gud. Amen! I dyb Sorg deltager vi med hverandre. Jeres egen dreng. Skrevet hjem af hans ældste Bror som dengang laa ved Fronten oppe i Flandern. Chresten blev indkaldt ved E/86 Flensborg kom efter 4 Ugers forløb til Ratzeborg som Jæger blev efter et par Ugers forløb syg af Lungebetændelse som gik over til Nyrebetændelse og Rygmarvsbetændelse Mor og jeg blev kaldt derop, og var jeg hos ham til hans død, han nød en enestaaende Pleie baade af Doktor og Værterne, jeg fik saa lov til at faa ham med hjem. Han blev stedt til Hvile paa den gamle Kirkegaard i Familie Begravelsen Provst Schmidt holdt Ligtalen over 2 Kor. 5.1. Thi vi vide, at dersom vor jordiske Feltbolig nedbryder, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlen. Brendstrup den 4 Marts 1919 P. E. Seeberg.
Bilag/breve