| Levnedsskildring |
Valdemar Sølbeck blev født 26 Marts 1891, blev døbt 10 juni 1891 kom til Skole 1897 hans Skoletid var jo i Birkeløv Skole han blev jo oplært i den Kristelige Barnelærdom og efter endt Skoletid blev han Konfirmeret i Vodder Kirke af 16 April 1905 af Pastor Schmidt vor han fik det Sprog, Vi skulle see ham som han er Jh 3 Bog 2 V. den første Sommer efter hans Konfirmation kom han med hans Broder til Thiset saa kom han Hjem om Nov og var Hjemme hos sine Forældre var Lydig og Tro imod os. indtil 1908 kom han til Brøns at Tjene hos Svend Høiberg vor han Tjente 2 aar til 1910 og den Skudmaal han fik der Han har været Villig og Tro og opført sig til min Tilfredshed. Saa kom han hen at Tjene hos Truels Thysen i Birkeløv fra 1910 til 1911 vor han fik det Skudsmaal han har Tjent mig til min fulde Tilfredshed vorfor jeg Anbefaler ham igen det beste, og fra 1911 Tjente han hos Broder Hansen i Vodder til 1 Okt 1912 og hans Skudsmaal han der fik, har i denne Tid været Tro og flittig som kun faa ere. Saa kom han jo i Militær Tjeneste han kom til Marienburg og blev uddannet og efter endt uddannelse
Side 2
blev han Tjener hos Hofmanden og de sidste 3/4 Aar hos en Løitnaant han var jo Hjemme paa Orlov nogle gange i dette Tid han laa Soldat det sidste gang han var Hjemme var jo til hans Faders Begravelse af 17 Juni 1914 da var han saa Glad at han snart kunne komme Hjem men den Glæde oplevede han ikke han maatte bukke under for Krigens Rædsler men vi haaber jo med Guds Hjælp at Jesus har Taget ham bort herfra I en Stund at han har været beredt dertil at Vandre herfra og være med Jesus Kristus Ja vis han har Taget hans Sjæl i sin Trofaste Faderhaan saa maa vi jo af Hjertet Takke ham, saa har han det jo bedre end vi thi vi veed ikke vad os forestaar uden vi skal lukke vort Øie i døden eftersom han har skrevet i sine Breve saa er det jo vort Haab. I et Brev fra 3 Sebt 1914 skrev han at han havde været i Slag af 26 og 28 Aug de 2 dage glemmer jeg aldrig vis Gud i Himmelen vil unde mig den Glæde at leve lidt længere men skal jeg døe heroppe iblandt Russerne saa lad Guds Villie skee, men vi vil jo alle haabe det bedste, men vis ikke at vi da maa samles med hverandre histoppe vor der ingen Krig er mere vor der er Evig Fred og Roe. Naar blot Gud i Himmelen vil skaffe os Fred thi det er jo blot ham og ingen anden der kan give Fred og vi maa ikke drikke af Vandet der vor Krigen Raser for vi er bange for at de har forgiftet det men af det Jordiske Vand Tørster vi jo igjen men hvo som drikker det Himmelske Vand skal til evig Tid ikke Tørste, I et andet Brev skrev han Kjære Moder hold Modet oppe og Sørg ikke over mig du har jo mange kjære Børn Hjemme du kan jo være Glad de ikke xød? med det er jo værre for mange andre der har Kone og Børn som ogsaa skal med Herren kom jo nok før os sammen igjen vis ikke her paa denne Jord saa i Himmelen og i et Brev fra 20 Okt Kjære Moder der er jo ingen Haab om Fred men Gud alene veed det, det er jo ogsaa den eneste Trøst vi har thi saalænge vi kan holde Helbred og Sundhed saa gaar det, og det kan vi jo kun Takke vor kjære Frelser for al den Godhed af Pakkerne fra Eder og saa dem i Voddebro har jeg ingen faaet jeg kan ikke forstaa at de ikke kommer da alle de andre faar deres Pakker, han fik jo saa Pakkerne og han blev jo saa Glad og Takkede os alle der han haabede jo at vi havde det alle godt her Hjemme han var jo Glad at hans Brødre ikke Turde med for det var ikke saa let at være paa sin post for vi faar jo ikke den rigtige Kost og Natte Roe saa tilsidst sendte han en hilsen til alle hans Sødskende og Navngav dem alle og dem alle i Birkeløv at jeg skulle sige dem Tak forr deres Godhed imod ham.
Birkeløv hans Kjære Moder Anne K Sølbeck |