| Breve |
Dagbogsafskrift: Nr 3 Side 3
og nu Hende. Det tynder ud i de gamle, i dem som i min Barndom satte Præget på Familjefesterne der hjemme på Spandetgaard. De var stovte Skikkelser, som man kunde se op til og lære nogte af. Nu er de borte, kun Mindet er tilbage. Kan vi nye - det ny Slægtled - tage Arven op og fylde Pladsen efter dem?
Søndag den 7.3.15
Igen flyttet, kommen i ny Stillinger lidt længere mod Nord. - Sidste Søndag gik det afsted fra Staffelfelden, hvor vort Batt. havde ligget i Ro i fire Dage, hvor vi skulde hen, og hvad vi skulde, vidste vi ikke noget bestemt om. Der blev fortalt, at vi skulde til Salz, en By ca 10 Klm. mod Nord fra Staffelfelden. Blive det Natten over og næste Morgen op i Skyttegravene og ligge i Reserve. For Tropperne som var der skulde foretage Angreb. Afsted gik det så efter Mørkets Frembrud fra Staffelfelden til Salz, hvor vi blev indkvarteret for Natten i en Fabrik. Næste Morgen tidlig gik det afsted her op i Bjergene (Vogeserne). Det blev en stram Tur den tre Timers Marsch herop. Opad gik det - bestandig opad. Og da vi så endelig var komne et godt Stykke op, så vi så småt havde begyndt at håbe på, at Målet var nået, så måtte vi til at trave nedad igen og så et godt Stykke opad. Vi havde gjort en stor Omvej, kravlet ned og op et Par Gange til ingen Nytte, blot for at undgå at franskmændene fik Kig på os for så kunde de gerne have fundet på at sende os en Hilsen i Form af en Granat.
Endelig var Målet nået, og Mojen det havde kostet var snart glemt, Ja, Turen var såmænd ærlig Mojen værd, for kønt er der heroppe. Et tyndt Snelag dækkede Jorden og hang i Træernes Grene. En dejlig Granskov er der heroppe, der findes dog enkelte Eg og Bøg iblandt. De kappes med Granen, ja fører en fortvivlet Kamp med dem for at komme op og få deres Part af Lyset og Luften. Terrænet er hist og her gennemskåret af dybe, stejle Kløfter, som giver det hele et meget romantisk Præg. Ja, for så vidt, at vi skulde til Salz og videre her op passede det godt nok, men at storme
Dagbogsafskrift: Nr 4 Side 1
var der ingen tale om. Vi skulde blot løse dem af, som lå her.
Vi er nu - efter at have været her i fire Dage - meget godt tilfredse med at være her. Vi bor ca. 70 Mand i Blokhus og skiftes ad til at stå Vagt ude i Skyttegraven. Otte Timer på Post og 12 Timers Hvil daglig, det kan vi nok holde ud.
Et meget fredeligt Sted lader det for øvrigt til at være og udmærket Dækning er der i Skyttegravene, så hvad den Ting angår kunde vi næppe have truffet det bedre. Måtte det nu bare blive sådan ved. Lidt Indestængt er det her, og måske det i Længden vil blive lidt ensformigt. I dag, Søndag mindes man uvilkårlig Sæterjentens Sang: "O den som en Stund fik ønske sig Hjem blandt Folk som på Kirkevej skride. O den som i dag fik blande sin Røst med hans og de øvriges Stemmer! Gud give at snart, det lakker mod Høst (Fred) Gud give jeg atter var hjemme!"
Påskedag den 4.4.15
Endnu er vi her på samme sted, heldigvis kan man gerne sige, for her er, når man tager i Betragtning, at man er i krig, godt at være. En hel Måned har vi været her, og for min Parts Skyld kan vi godt blive her en til, men det får vi sagtens ikke Lov til. Et fredeligt Sted tegnede det til at være, da vi kom her, og det har vist sig, at det passede. Det er for resten underligt at der kan være så stor Forskel i så Henseende, mellem her hvor vi ligger og så oppe på Hartmannsweilerkopf, som dog er os så nær. Der er der nemlig i den sidste Tid igen bleven kæmpet meget hårdt. Franskmændene skal nu igen være i besiddelse af Toppen. Der blev forleden Dag fortalt, at Tyskerne i den Tid vi har været her i Elsas, der oppe skal have haft et tab af 2000 Mand døde og sårede (Fanger måske medregnet). Men alligevel er det skrækkeligt at tænke på, så mange på den lille Plet. Og Tabene på Franskmændenes Side er måske lige så store. En eneste stor Kirkegård må Højen jo være. De dødes Bjerg - et passende Navn. Også til Højre for os er der bleven kæmpet hårdt på Reichsackerkopf. En uendelig stor Nåde er det, at vi, så nær ved, dog slipper for at være med. Forstår vi ret at skønne derpå? takke derfor? Nu blev det så Påske, det var ellers til den Tid, at Præsten i Amy lovede os, at vi skulde være hjemme. Vi er det ikke
Forsættes på opslag S-112. |