| Breve |
Dagbogsafskrift: Nr 4 Side 2
Man har slemt forregnet sig, som jeg straks tænkte. Nej der er desværre slet ingen Udsigter til Fred. Pinse vil sikkert komme og vi er lige vidt. Kan hænde at Løvet falder, at det bliver Jul igen før Levningerne vender hjem. Det vil ellers blive hårdt at blive her Foråret igennem, Sommer med. Når alt i Naturen vågner til nyt Liv, spirer og gror, da at skulle være med til og se på, at Menneskeliv, som sikkert også efter Skaberens mening skulde gro og udvikles, lægge øde, og må dø. -
Søndag den 11.4.15.
Atter er vi en Uge længere fremme; Freden 7 Dage nærmere. Skøndt vi endnu er på samme Sted, og jeg - hvad det personlige Velvære angår har haft det godt, så har det dog været en trist Uge med mange, tunge Timer. Krigen har igen krævet et Offer: Lorentsen fra Haderslev er falden. En god Kammerat er bleven kaldt bort, Trekløveret har mistet et Blad.
Anden Påskedag var han med på en Patrollie og faldt da ramt af flere Skud, som omtrent øjeblikkelig havde Døden til Følge. Atter er en af vore gode, unge Mænd kaldt bort fra Hustru og Børn. Stakkels Nordslesvig som må ofre så stor en Del af sine unge og kraftige Mænd i denne frygtelige Krig! Hvad bliver Lønnen derfor! Ja, det var tungt at se en af sine bedste Kammerater falde og være med til at give ham en ensom Grav i fremmed Land. "Ingen kender Dagen før Solen går ned!" jeg vil savne ham hårdt thi han var en flink Kammerat og her er så vist ikke for mange. Godt at Ulrich er tilbage. Rygtet har i disse dage travlt med, at vi skal tilbage til Frankrig. I Aften eller i Morgen tidlig går det efter Sigende løs. Men det er vist ikke sikkert, at det bliver til noget. Vi får se. Det er næsten mig ligegyldigt om vi skal flytte eller blive - dog helst blive. Vi ved hvordan vi har det, men ikke hvordan vi får det. Lorentsen har sammen med en Kammerat (en Sygebærer) der faldt, da han vilde komme ham til Hjælp, fået en meget smuk Grav på et kønt Sted nede ved Landevejen som fører her op gennem Bjergene. Stedet ligger ca 200 Meter Øst for Josepf Zimmermann Stenen.
Dagbogsafskrift: Nr 4 Side 3
Gebweiler den 18.4.15.
Så er vi nu i Gebweiler. Onsdag Morgen den 14. blev vi afløste oppe i Skyttegravene og afsted gik det hertil. En dejlig Forårsmorgen var det, lidt vemodigt at tage Afsked med det sted, hvor vi nu i hele seks Uger havde haft det så fredeligt og godt. Når man flytter er det altid et Spring ud i det uvisse, det ukendte. Afsted gik det så ned ad Bjergene, op og ned et Par gange ad de krogede Veje. For resten en køn Tur i det dejlige Forårsvejr. Havde man blot ikke altid den tunge Tornyster at slæbe på - den er helt til overs i sådan en Tid. Jo længere vi kom ned, des mere grønt og kønt, det blev. Violer, Anemoner og Primulaer prydede Skovbunden, og Buskene stod med store bristefærdige Knopper. Ja, også her har Våren for Alvor begyndt, selv om Vogesertoppene endnu er hvide af Sne.
Vi kom så herned til Gebweiler som er en ganske køn By. Den ligger smukt ude i en Dal med Bjerge på begge Sider. Efter at have stået på Gaden og ventet i et Par Timer som sædvanlig blev vi indkvarterede rundt i Byen blandt Beboerne. Ulrich og jeg fik Kvarter sammen hos en Arbejderfamilie, hvor vi fik en god Modtagelse. Manden der 45 Ar gammel og hører til Landstormen uden Våben har ligget i Østprøjsen som Soldat siden i Sept. Måned. Det kan man kalde at være hårdt med. |