Levnedsskildring |
Den faldne Nis Schlichting er som nævnt født den 8 Novb 1893 i Atzbøl Aabenraa Kreds kom til Dybbøl Aaret 1894, og oplevede sin Barndomstid der, blev Konfirmeret i Dybbøl Kirke den 28 Marts 1909 samme Aar begyndte han at lære Mure-Haandværket, hjemme hos Faderen, efter endt 3 Aars Læretid, drog han ud, for at see sig om i Verden Reisens Maal var Italien, men naaede kun ind i Schweitz hvor han af Myndighederne blev transporteret tilbage over den tyske Grænse, paa Grund af hans Militære Forhold. Han kom saa til Elsas igjen hvor han blev udtaget til Preusisk Soldat Reisen gik saa lidt efter lidt hjemad igjen, kom hjem i Juni 1913, arbeidede saa hjemme hos Faderen igjen til Indkaldelsens Ordre kom, mødte ind, og kom til I Komp Inf Reg. 71 Sondershausen i Thüringen, hvor han saa skulde aftjene sin Værnepligt. Da Krigen udbrød 1 Aug 1914 blev ogsaa hans Regiment gjord rede til at drage ud, men kom først ud den 7 Aug, kom saa først til Belgien, hvor han maatte udholde lange Stradbadser, og udføre flere Gadekampe, og naaede indtil Namur, maatte saa vende om kom tilbage over Grendsen og blev sendt til Østpreussen, hvortil de kom den 3 Sebt. den 9 Sebt om Morgenen skulde de saa gjøre Angreb mod Russerne Angrebet havde kun begyndt, før der kom en Granat (Fuldtræffer) og gjorde Ende paa hans unge haabefulde Liv.
Paa Grund af den faldnes Ungdom er der ikke meget at vedføie, kun faa ting vil jeg fremhæve. At gjøre Ret, og Skel satte han stor Pris paa.
Pligtfuld dygtig og Tro, var han i enhver Retning , Afholdt af alle som stod ham nær. Han var sine Forældre en kjær og god Søn, som vi havde sat vort haab til, hans Minde vil vi aldrig glemme.
Af hans Breve fra denne Krigsmaaned taler han stadig om, at han tror ikke at Krigen kan vare længe, og haaber, og beder til Gud, at han maa komme rask og Sund hjem til os igjen, i et Brev udtaler han særlig sin Medlidenhed med det belgiske Folk.
Levnedsskilringen er skreve af den faldnes Fader.
Dybbøl den 1 Januar 1918
Hans P A Schlichting |