| Breve |
Dagbogsafskrift: Nr 1 Side 4
for at blive der et Døgn. Dgen efter skulde Komp. nemlig tilbage i Reserve. De skiftes til: 8 Dage her, 4 der.
Der blev dog Tid og Lejlighed til at se, hvordan Skyttegravene var indrettede, se Krigen på nær Hold og høre Kanonernes Torden og Bøsernes Knalden.
Efter at have ligget 4 Dage i Reserve måtte Komp. igen afsted herud. Og nu skulde jeg til at tage min Part, Vagttjeneste, og hvad der ellers var at gøre. - Jeg nu været her et par Dage og er for længst ked sf det. Ja, deter en skrækkelig Tanke, måske at skulle blive her hele Vinteren. For det første er det langtfra uden Fare for Liv og Lemmer. Det dræbende Bly flyver stadig rundt og søger sig et Mål og ingen ved, når det træffer. Og for det andet er det - selv om den mulighed ikke var der - langtfra behageligt Liv at føre.
Nattero, sin gode Seng, hjemlig Hygge o.s.v. alt må man give Afkald på, og det på en Årstid da man hårdest trænger dertil. At bo i en Jordhule med nogte Halm og et Dækken til Seng den halve Tid af Natten, og at stå på Post ude i Mørket og kulden den anden Tid er Ting, man ikke kan regne til de behagelige. Men der er ikke noget at gøre derved, det må holdes ud. Og langt værre er det jo også for de mange, der så længe har måttet døje de Savn og Strabadser, som Krigen fører med sig.
I Mandags Aftes den første, lille Fægtning har siden jeg er kommen hertil. En fjendlig Løbegrav skulde stormes. Et Komp. der lå i Reserve, skulde udføre det og var i den Anledning kommet herud. I Mørket sneg de sig derover. Graven var omtrent ubesat, så det var let udført. En dræbtes og fire toges til Fange. Da Franskmændene opdagede det, sendte de en Regn af Bly ind over vore Stillinger, medens de samtidig oplyste Egnen ved Hjælp af Ildkugler. Tyskernes Tab ver en død og 4 5 sårede. Et uhyggeligt Indtryk gjorde det på mig som sammen med vort Komp. måtte stå i vore Løbegrave med opplantet Bajonet parate til at tage mod et fjendtligt Modangreb.
Amy den 16.12.14.
Endelig slap vi da igen ud af Skyttegravene og tilbage hertil. Hele 10 Dage måtte vi holde det ud der, det var 2 Dage længere end Bestemmelsen, så vi var glade, da det endelig blev til Alvor med Afløsningen. De sidste Dage derude blev særlig triste på Grund af den megen regn. Hver eneste nat og ofte om Dagen har Regnen sivet ned, og gjort Livet der ubehageligt. At gå med halvvådt Tøj
Dagbogsafskrift: Nr 2 Side 1
tilsmurt i Ler fra øverst til nederst; kan en Jordhule, hvor Vandet sivede gennem Dækket, til at søge Ly i, var alt sammen ting som nok kunde få Humøret til at synke. Værst var det endda med Fødderne. Dem frøs jeg næsten hele Tiden, thi Støvlerne var ikke i Stand til vedblivende at holde Fugtigheden ude. Ja, havde den ulykkelige Krig dog blot Ende, det er et Ønske, som sikkert deles af alle - fra Officeren ned til Menig- Manden. Mange Gange hver Dag hører man Kammeraterne snakke om Fred: "Rusland ist fertig, Morgen gibst Frieden, zur Weinachten sind wir Zu Hause!" og i den Dur går det.
Forleden Dag fortalte Rygtet, at Zaren havde bedt Kejseren om Fred, men denne skulde have afslået det, da , som han skulde have udtrykt sig - : Doch in den næchsten Tagen die Entscheidung fallen wolle!"
Et par Dage efter fortaltes der: Den russiske Hær er fuldstændig slået, 80 tusinde Fanger og 80 tusinde døde og sårede. Meddelelsen har dog nok været forhastet, den amtlige Meddelelse er, så vidt jeg ved, udebleven.
I Går Aftes havde jeg den Glæde at modtage et Brev fra Tinne. Og i Dag kom der, efter flere Dages forgæves venten, Brev fra Far. Også "Hejmdal" og Indre Missions Almanak, som Ville sender, er kommen i Dag. Alt sammen Ting som jeg er meget glad ved, og som liver op i denne triste Tid. Vi har i dag haft travlt med at gøre Lejligheden her - en Følsti eller Hestestald - i Stand. Det er helt forfærdeligt hvad der ødelægges under sådan en krig. Mens Folk mange Steder i denne Tid vel knap har til det tørre Brød, så bruger vi her den dejligste Hvede til at gå og til at ligge i. Men det er jo også Krigstider.
Amy den 18-.12.15 Mon? I Går fortalte vor Feldwebel følgende: Den russiske Hær er fuldstændig slået af de forenede Tysk Østrigske Hære. Russerne går tilbage i vild Flugt.
I Eftermiddags var vi kommanderet til - som det kaldes - "Gebetsstunde" i Kirken. Denne, der ikke er ret stor, er uden til meget ramponeret af Krigen. Forinden var den ret køn.
Når man, som jeg, gik der hen og ventede at få en Juleprædiken at høre og synge Julesalmer så blev man sørgelig skuffet. Præsten, en yngre Mand af ikke meget præstelig Udseende, gik i sin Tale ud på snarere at vække Latter end Gråd. Og der blev da også til Tiden leet mere end passende
Fortsættes på opslag: S-108 |