| Levnedsskildring |
Fortsat fra opslag S-91
Kugle, og Sorgens Budskab holdt sit indtog i hans gamle Hjem, hvor han altid vil være savnet. -
endnu et par Ord om hans korte løbe bane her paa Jorden, efter at være kommen ud af Skolen helligede han sig til Landmandslivet, et par Aar arbeidede han paa sin Faders Landeiendom, derefter kom han ud at tjene paa et par mindre Gaarde og efter Husbondens udsagn hvor han havde sit Brød var han meget afholdt i deres Hjem, paa grund af sin ærlige Villie til at gjøre sin Pligt, og ligeledes af sit venlige Væsen, som særlig Karaktiserede ham, men længselen efter Hjemmet og sine kjære mærkedes ogsaa denne gang meget paa ham, saa man kan let forestille sig hvor tungt den lange adskillelse og mellem saa mange fremmede Menneske har faldet ham derude i det fjerne Vesten, en særlig Trøst er for hans Forældre og nærmeste og hvorom hans Breve til Hjemmet vidnede, er den store Gudsfrygt som er ham indpodet fra Hjemmet, og hvortil han derude altid har sat sin lid, som Gud har beskikket det for os, det maae jo være det rigtige, desværre er der jo mange i disse Tider og især var der derude vor Faren var saa stor, saa mange der ikke søgte sin Trøst hos ham, som ene kan hjælpe naar Nøden den er størst, og Haabet har vi jo altid at vi igjen maae mødes med vore kjære forudgangene, ja ak hvormange hundrede Tusinde af hjem hele Verden over har vi modtaget saadanne Budskaber som fra Kompagniføreren lød eders Mand, Søn eller Broder er falden derude, alle vil vi føler med dem som har mistet deres Kjære, engang skal vi jo rigtig nok Alle gaae bort herfra, men vi syntes jo de var saa unge, og Livet laae saa lyst for dem i den Alder. Ærer værer deres Minde.
Bevtoft den 23/2 19 Chr. P. Schmidt. |