| Levnedsskildring |
raske bliv fri. En tyve Mand slap fri foreløbig. deriblandt var Anton Kjærgaard fra Rangstrup vi andre er nu et Kompagnie. Underoffiserer er ogsaa bleven os tildelt dem vi skal have med os, men vi ved ikke hvornaar vi kommer væk. En Underoffiser en Dansker sagde i gaar om 3 Dage, men jeg tror det ikke, men inden 14 Dage er vi borte. Naar man ser alle disse unge Kammerater staa der, og man maa nok tænke vil Tyskland virkelig ofre sin friske Ungdom, mine kære Forældre vi er jo alle unge og i kan tro at det er alvorlige Tider for mig, ja Gud give at jeg igen maa vende Sund og rask tilbage til Eder. Og gid Niels maa blive fri saa har i da ham paa Eders gamle Dage. Thi er det Guds Villie at jeg aldrig mere skal vende tilbage. Saa lev i Fred og Herren være med Eder, og gid at i maa leve et lykkelig Allerdom. Jeg har altid ønsked at jeg maatte faa lov at Leve eders siste Allerdomsdage sammen med eder, jeg har mangen gang behanlet Eder slet, men i kan tro at mit Hjærte hænger ved eder, og jeg tænkte den dag, maaske for siste gang maatte forlade mine Kære derhjemme, jeg kunde have grædt mine bitre Taare, thi jeg viste bestændt vor det gik hen, den dag da jeg Rejste saa jeg dig min kære Moder græde jeg viste det var for mig, og deraf saa jeg at |