| Breve |
eder det siste Farvel, men med Haabet at vi igen maa ses, slutter jeg med de kærligste Hilsener
Eder Søn Peter
Min kære Forældre
Jeg har nu tid til at Skrive igen, jeg er nesten hel Forvildet, jeg er ikke den i Aften jeg plejer, ja over os alle viler dette alvorlige preg, jeg maa nok sige med Sandhed gid krigen var til Ende, men det kan jo gærne vare længe, og Gud ved om jeg nogensinde mere vender tilbage, det er ikke let for mig kan i tro, nu at staa for det det Afsnit at gaa i Krigen. De skrækeligste Verden nogensinde har kendt. Nu vil jeg bede Eder at hilse alle mine Søskende og Venner, jeg for ikke tid at skrive til dem thi det kom (kan) saa plusselig at vi skulde væk
Hils Mie jeg vilde gærne have svaret hende paa hendes kære Brev. Men Lejligheden tillader det ikke.
Mine Forældre og Søskende skal vi aldrig mere ses, da vil jeg ønske at i maa leve et lykkelig med hværandre, det er en svær tid vi Lever i og kun Gud ved vornaar det skal faa Ende. Nu kan det jo ikke nytte at i Skriver igen før jeg har Skreven fra Felten. ja mine Venner i havde vist ikke anet at det kom saa hurtig, men naar |