| Projekt |
|
|
| Arkivskaber | Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt | |
| Arkivserie | Mindeblade for faldne | |
| Indhold | S - |
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
| Den faldne | |
|---|---|
| Efternavn | Kunne ikke udfyldes |
| Fornavn(e) | Kunne ikke udfyldes |
| Fødselsdato | Kunne ikke udfyldes |
| Fødested | Kunne ikke udfyldes |
| De andre oplysninger fra mindebladets forside |
|---|
| Levnedsskildring | |
|---|---|
| Levnedsskildring | Til min Mands Minde ! Endnu naar jeg ser Dit billede kan jeg ikke fatte at Du ikke kommer mere, min hjertenskære, store stærke Mand. Du var saa glad ved hvort Hjem, ved vore Børn og mig, og syntes du kunde døje alt naar Du bare fik lov at komme Hjem igjen. Vi haabede, vi bad Din Villie Skee. - Det var som et Lyn der slog ned, hin 2 Januar da det Skrækkelige Brev kom fra Kompagniet at Du var død Juleaften, - ramt af en Granatsplinte. Det er Guds Villie, - skrev Kompagnieføreren og endda gjorde det saa skrækkelig ondt. - Det er Guds Villie - det er det eneste der trøster. Og kan du vel du bange Sjæl en bede Trøst vel finde ? Du ved dog grant at det er sandt Gud svigter ingen Sinde. Vi ses igjen Din Hustru Marie Schmidt -------------------- Mads voxte op i sit Hjem, fik i den Tid ingen anden Skolegang end den Almueskolen kunde yde, var en rask dreng til sin Leg som til sin Gerning, da han senere kom paa Efterskole var han meget optaget deraf. Efter at have været hjemme nogen Tid, tjente han et Aar, var saa paa Højskole før han blev Soldat, var derefter hjemme et Aar. Hans Hu havde altid staaet til Landvæsenet, saa han begyndte at tale om selv at faa en Eiendom. Vinteren derefter var han paa Landbrugsskole, og samme Vinter købte hans Fader en Eiendom til ham nær ved hans Hjem. Nu kunde han tage fat, og gjorde det med Lyst. Der var meget at raade Bod paa, og det lykkedes ham efterhaanden at faa bygget og faa Jorden i bedre Stil, saa han kunde begynde at nyde Frugterne af sit Arbeide, hvortil hans Hustru var ham en god og trofast Støtte, og hende og deres Børn var hans Hjertes Glæde, og dengang han skulde forlade sit Hjem for at kæmpe for en Sag der ikke var hans, havde han faaet det hele (med Guds Hjælp) i god drift. Han deltog ivrig i Valgene længe før han kunde stemme, og længtes efter at komme med. Det er i korte Træk hans ydre Livsskildring. Han var en god Søn og Broder og savnes meget; men jeg har lært at sige Herren gav, Herren tog, Herrens Navn være lovet. Hans Moder Mette K. Schmidt |
| Bilag/breve |
|---|
| Den faldne | |
|---|---|
| Efternavn | Kunne ikke udfyldes |
| Fornavn(e) | Kunne ikke udfyldes |
| Fødselsdato | Kunne ikke udfyldes |
| Fødested | Kunne ikke udfyldes |
| De andre oplysninger fra mindebladets forside |
|---|
| Levnedsskildring | |
|---|---|
| Levnedsskildring | Til min Mands Minde ! Endnu naar jeg ser Dit billede kan jeg ikke fatte at Du ikke kommer mere, min hjertenskære, store stærke Mand. Du var saa glad ved hvort Hjem, ved vore Børn og mig, og syntes du kunde døje alt naar Du bare fik lov at komme Hjem igjen. Vi haabede, vi bad Din Villie Skee. - Det var som et Lyn der slog ned, hin 2 Januar da det Skrækkelige Brev kom fra Kompagniet at Du var død Juleaften, - ramt af en Granatsplinte. Det er Guds Villie, - skrev Kompagnieføreren og endda gjorde det saa skrækkelig ondt. - Det er Guds Villie - det er det eneste der trøster. Og kan du vel du bange Sjæl en bede Trøst vel finde ? Du ved dog grant at det er sandt Gud svigter ingen Sinde. Vi ses igjen Din Hustru Marie Schmidt -------------------- Mads voxte op i sit Hjem, fik i den Tid ingen anden Skolegang end den Almueskolen kunde yde, var en rask dreng til sin Leg som til sin Gerning, da han senere kom paa Efterskole var han meget optaget deraf. Efter at have været hjemme nogen Tid, tjente han et Aar, var saa paa Højskole før han blev Soldat, var derefter hjemme et Aar. Hans Hu havde altid staaet til Landvæsenet, saa han begyndte at tale om selv at faa en Eiendom. Vinteren derefter var han paa Landbrugsskole, og samme Vinter købte hans Fader en Eiendom til ham nær ved hans Hjem. Nu kunde han tage fat, og gjorde det med Lyst. Der var meget at raade Bod paa, og det lykkedes ham efterhaanden at faa bygget og faa Jorden i bedre Stil, saa han kunde begynde at nyde Frugterne af sit Arbeide, hvortil hans Hustru var ham en god og trofast Støtte, og hende og deres Børn var hans Hjertes Glæde, og dengang han skulde forlade sit Hjem for at kæmpe for en Sag der ikke var hans, havde han faaet det hele (med Guds Hjælp) i god drift. Han deltog ivrig i Valgene længe før han kunde stemme, og længtes efter at komme med. Det er i korte Træk hans ydre Livsskildring. Han var en god Søn og Broder og savnes meget; men jeg har lært at sige Herren gav, Herren tog, Herrens Navn være lovet. Hans Moder Mette K. Schmidt |
| Bilag/breve |
|---|