| Levnedsskildring |
Hans Schmidt kom til os fra Gaardejer Broder Brodersen i Medolden d. 1 Nov 1908 og var hos os til Krigen brød ud med Undtagelse af Halvaaret fra 1 Nov 1911 til 1. Maj 1912, da han var hos sin Broder Købmand Laurids Schmidt i Jels, hvor det var Meningen, han skulde lære Handelsfaget. Det stod ham dog snart klart at det ikke var hans Plads "at springe bag Disken", men at følge Ploven helst trukket af et par velplejede Heste. Det var altid hans Stolthed at pleje de Dyr godt, der var ham betroet - Han var en sjælden Tro og paalidelig Karl, der altid holdt det højt i Ære at omgaas, hvad der var ham betroet som sit eget.
Hans var en stor Børneven, ofte efter anstrengende Dagsgerning tumlede han med Børnene i munter leg, hvad der vel ogsaa gjorde, at han ret hurtigt sluttede sig til Familien. Han elskede Musik og Sang. Betegnende for ham er nedenstaaende Sang, og jeg tror, han har følt hvert Vers som en Sandhed - ja Bøn, vi maatte næsten altid slutte vor Aftensang med den.
Hver Stund jeg dig behøver, o Frelser min,
thi ingen Røst husvaler saa mildt som din.
Ja Herre, jeg behøver din Naade Stund for Stund,
o lad mig nu fornemme dit Fredsforbund.
Hver Stund jeg dig behøver, o Frelser kær,
thi Fristelserne vige, naaar du er nær.
Hver Stund jeg dig behøver i Kampen hed
og naar mod Kvæld det lider, giv Sjælen Fred.
Hver Stund jeg dig behøver, o bliv mig nær,
lad mig for evigt være, hvor selv du er.
Desværre havde vi kun ringe Forbindelse med ham den korte tid, han var med. Han var overmaade nervøs, og det stod ham ganske klart før hans Afrejse, at han ikke skulde komme tilbage igen. Hans faldt allerede d. 1. Dag, han var ved Fronten i Belgien og ligge der begravet sammen med hundrede andre i en Fællesgrav ved [kanikkelæses]. Det var os en stor Sorg at modtage Meddelelsen om hans Død, da vi i ham mistede en god Ven og Tjener. Han blev den første fra Brøns Sogn, der faldt, og jeg tror til almindelig Sorg, da han var en Pryd for hans Stand.
Ære være hans Minde!
Truels Beier
"Vangsbo" d. 12 Febr. 1919. |