| Levnedsskildring |
Bertel Iversen Schmidt er født i Simmersted d. 3. April 1897 som næstældst Søn af dengang Arbeidsmand Falle Schmidt og Hustru Ida f. [navn mangler] Familien flyttede kort efter til Styding, hvor Faderen købte et mindre Landboelsted. Her i Styding Skole fik Bertel saaledes sammen med sine Sødskende sin Skolegang. Baade han og Broderen Peder som ogsaa er blandt de faldne, er dog konfirmerede i Skrydstrup. Der var mange Sødskende, som alle tidlig maatte hjælpe med Landbruget. Efter sin Korfirmation fik Bertel en Plads i Skrydstrup. De følgende Aar var han dels ude og dels hjemme at hjælpe sine Forældre. I Krigens første Aar havde han Plads hos Gaardejer Zachariasen i Bøgeskov. Men i Oktober 1915 blev Faderen indkaldt og kom til den russiske Front. Familien havde nu en noget større Landejendom i Styding og den 18 aarige Bertel maatte forlade sin Plads for at hjælpe Moderen med at passe denne. Den ældste Broder der allerede falder i Krigens anden Maaned og i Slutningen af 1916 nærmede den Tid sig, da ogsaa Bertel skulde møde. Som alle Nordslesvigs Unge vidste Bertel nok, at han ikke havde noget at kæmpe for, men han vidste ogsaa hvorfor han alligevel ikke unddrog sig den tunge Gang i de tyske Soldaters Rækker, thi kun hvis han gjorde denne Pligt, havde hans Fader Udsigt til at kunne blive fri. Bertel har selv udtalt dette. Han efterfulgte Ordren og rejste til Rendsborg, hvor han fik en Uddannelse. 1 Januar 1916 kom han til den franske Front som Menig i Infanteri Regiment Nr 162. Hele det første Aar var han her i Nordfrankrig, men blev det følgende forflyttet tilbage til Flandern. Her laa hans Afdeling over for de engelske Tropper, og det er her han har haft sin værste Tid og været med i de haardeste Kampe. Han gentager det stadig i sine Breve: Hvornaar skal dette faa Ende. Faderen var imidlertid bleven fri og kom hjem i 1917. I August Maaned samme Aar var Bertel hjemme paa sin sidste Orlov. Han vidste da, hvad Udgangen vilde blive, hvis Tilstanden ikke forandredes. Han laa derpaa seks Uger paa et Lazaret i Lybek, da han led stærkt efter en Gasforgiftning. Herfra kom han tilbage til Kampfronten i Flandern. Han skrev i denne Tid regelmæssigt hjem til sin Mor hver anden Dag, og det sidste Brev, hun har modtaget er dateret d. 30 Nov. En Meddelelse fra hans Leutnant siger, at alle Deltagere i de Kampe, hvor han var med, er faldne og at Slagmarken blev i Fjendens Besiddelse. Dette var d 3 Dec. og mere vides der ikke om ham. Den 12 Dec. ankom der til hans Hjem et Kors for Fortjeneste i Krigen, selv kan ikke mere.
Skovgaard d. 23 Jan 1919 Nis Skau |