| Levnedsskildring |
Peter Ryts fødtes, som nævnt på Forsiden, i Brændstrup. Der ejede hans Fader et Landbolsted til en Hest. Han døde da Peter kun var 6-7 Aar gammel. Moderen var en viljestærk og energisk Kvinde, som arbejdede sig igennem i de dengang ret vanskelige Tider. Efter Drengenes Konfirmation skiftedes de til at være hjemme og ude. Peter kom således i en ret ung Alder til at tage sig af Bedriften. Efter at have været Bestyrer på en Gård i Kongeriget overtog han i 25 Aars Alderen Ejendommen hjemme. Og som andre unge begyndte han straks et forbedre den. Et par Aar efter giftede han sig med Therese Due fra Hygumskov med hvem han levede et lykkelig Familieliv. En stor Børneflok voksede op, som han omfattede med stor Kærlighed.
Ejendomme blev samtidig forstørret og forbedret. Peter Ryts var en af alle afholdt Personlighed hans Evner, hans muntre Latter og Tale iblandet med små Vittigheder, gjorde ham afholdt af alle. Især vil hans Naboer længe mindes ham for alt godt. Af Tillidshværv skal kun nævnes, at han var med i Kommunerådet, som også satte Pris på hans gode Evner til at læmpe en Sag frem.
Da Krigen brød ud, gik der som en Rædsel gennem hele vort lille Hjemland. Vi syntes alle, både dem som måtte med, og dem som blev hjemme, at vi havde alt at tabe, intet at vinde.
Sådan også med Peter Ryts.
Han drog sikkert også i Krigen med de Taker, at der intet var at vinde. Men dog vandt han noget: han vandt nærmere til Gud - ja lad os håbe helt ind til Gud.
Når han i sit sidste Brev til mig kunde skrive: "Ja kære Ven, jeg er vis på Vorherre har taget os afsides, for at få os nærmere til ham". Så tør vi håbe at han har vundet Guds Fred.
Når vi nu om kort Tid kommer hjem til Danmark, så synes vi at kunde se, at alle de mange, mange ikke faldt forgæves; de har vundet meget for os og lad os håbe, der er vundet meget for Guds Rige.
Med Peter Ryts har hans Hustru mistet en god Ægtefælle, hans Børn en kærlig Fader, hans By en god og hjælpsom Mand, og jeg som skriver det Par Ord en Barndoms, Ungdoms og Mandoms Ven.
Ære være hans Minde !
Brem d 10 Febr. 1919
Asbjørn Hansen |