Levnedsskildring |
Henrik Riis fødtes som næstyngste Søn af Formand Henrik Riis og Hustru Marie Riis. Efter at have modtaget sin Skoleuddannelse i Gl. Haderslev Skole og Seminarskolen lærte han i 3½ Aar Farveriet og kemisk Tøjrensning hos Firmaet M. Schaumann i Haderslev, hvor han ved sin frejdige Optræden forstod at vinde saavel sine Foresattes som sine Kammeraters Yndest. Som et rigtigt Friluftsmenneske og ivrig Dyrker af al Slags Sport var det hans største Fornøjelse i sin Fritid at færdes ude i den frie Natur, og ved hans raske og livlige Væsen, ved hans Kærlighed til Musik og sang blev han det opmuntrende Element i sit Barndomshjem.
Dog kun altfor kort blev hans Tilværelse herhjemme, ogsaa ham kaldte Pligten derud i Verdenskrigens Tummel.
Den 20 September 1915 maatte han sige Farvel til sin Hjemstavn, for at modtage sin militæriske Uddannelse ved det 84de Infanteriregiment i Slesvig. Her var han i 3/4 Aar og drog saa efter endt Uddannelse med dit Regiment til Fronten i Galizien. Herfra foreligger hans Dagbog, hvori han har nedskrevet alle Tildragelserne og hans Indtryk fra den korte Tid han var derude.
Hans Dagbog slutter den 10 September og meddeler endnu den Dag om svære Artillerikampe i det Afsnit af Fronten, hvor han laa.
Den 12 September om Formiddagen stod han paa Forpost og faldt Kl 10½, dødelig truffen i Hovedet af en exploderende Mine. Han blev straks baaret til den nærmeste Forbindingsplads, men for menneskelig Hjælp var intet mere at udrette, uden Smerter og Lidelser gik han hjem til sin Gud og fulgte sin allerede den 20 Januar 1915 faldne ældre Broder i Døden.
Paa Soldaterkirkegaarden ved den rutheniske Kirke i Pavelez blev han i Nærværelse af Feltpræsten begravet med militære Æresbevisninger og en gravhøj med et simpelt Trækors gemmer her hans jordiske Levninger. I venlige og deltagende Breve fra Kompagniet og fra Kammerater meddeltes hans Død til Hjemmet, og hans nærmeste Venner i hans Afdeling sørgede over Tabet af ham som en god og trofast Kammerat, der altid ved sit gode Humør forstod at korte Tiden, naar Sorgerne og triste Tanker knugede Sindet.
Savnet i sit hjem af Fader, Moder, Søskende og af vi som har kendt ham vil Erindringen om ham altid leve videre blandt os.
Gud signe dit Minde du raske Dreng.
A. Chr. Thorbøll
Haderslev |