| Levnedsskildring |
Hans Terkildsen Riis var ældste Søn af Formand Henrik Riis og Hustru Marie Riis. Efter hans Skoletid gik han i Tømrerlære hos Firmaet N. Jürgensen i Haderslev, hvor han i sin fireaarige Læretid med Liv og Lyst til sit Haandværk, saavel praktisk som teoretisk, tillagde sig Egenskaber som lovede de bedste Forhaabninger for hans Fremtid.
Efter udstaaet Læretid rejste han ud, for derude paa de store Arbejdspladser at uddanne sig yderligere for hans Gerning i Livet. Han arbejdede en Tidlang i Heildesheim, indtil han den 16 Oktober 1912 blev indkaldt for at aftjene sin Værnepligt ved det 5te Grenadier Regiment i Spandau og havde ved Krigens Udbrud kun 2 Maaneder tilbage af sin Tjenestetid.
Den 12 August rykkede han ud mit Regiment til Belgien og gjorde her Felttoget med i 3 Uger, indtil Regimentet blev forflyttet til Østpreussen. Fra den Tid fremgaar det af hans Breve til Hjemmet, hvor hans Sind fyldtes med Gru over Krigens Rædsler og alle de Ulykker, som væltede ind over det belgiske Folk.
Med sit Regiment deltog han i Østpreussen i flere Fægtninger blandt andet i den haarde Træfning ved Evangero den 15 Oktober. Herfra meddelte han i lange og kærlige Breve til sine Forældre sine personlige Indtryk fra Kampens Hede, Lidelserne og Sorgen over de mange falde Kammerater ved Kompagniet. De mange Sindsbevægelser og Savn han maatte gennemgaa var dog mere end hans fra Barndommen ikke saa stærke Konstitution kunde udholde, et svært Anfald af Nervegigt var Følgen deraf og han maatte lade sig indlægge paa et Lazaret, først i Gleievitz og derefter i Kudova. Fra Kudova blev han overflyttet til Spandau og forblev der som Rekonvalazent til den 12 Januar 1915. I hans Breve herfra udtalte han atter og atter sit Ønske om endnu engang at maatte gense sit Hjem inden han igen rejste til Fronten, dog denne ene Glæde skulde heller ikke blive ham til Del. Den 20 Januar kom han igen til sit Regiment ved Fronten, skøndt endnu langtfra fuldstændig rask meldte han sig, pligtopfyldende som han var om Aftenen Kl 7 ved sit Kompagni og faldt Kl 10 samme Aften, dødelig truffen af en fjendtlig Kugle i Halsen. Paa Kirkegaarden i Bollimov fandt han sit sidste Hvilested, hvor kærlige Hænder lagde ham i Graven og prydede hans Gravhøj med et simpelt Trækors.
Gid alle de gode Minder han efterlod sig maatte hjælpe hans Forældre og Søskende at bære det tunge Tab og bevare ham, ogsaa for os som har kend ham, i kærlig Erindring. Fred være med hans Minde.
A. C. Thorbøll
Haderslev |