Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold R -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e) Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato (dd-mm-åååå) Kunne ikke udfyldes
Fødested Kunne ikke udfyldes
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Levnedsskildring Hans Rasmussen var som anført paa Forsiden Søn af afdøde Gaardeier R. Rasmussen paa Vandlinggaard, han bsøgte til konfirmationen Almueskolen, derefter kom han i Kelnerlære, men denne Beskæftigelse tilfredsstillede ham ikke hvorfor han opgav den og kom i Gartnerlære hos Gartner Carlsen i Haderslev, efter endt Læretid arbeidede han i Gartnerier herhjemme og i Rhinlandene hvor han ogsaa aftjente sin Værnepligt. efter Soldatertiden kom han her til Rødding for at bestyre et Gartneri som han senere kjøbte. I Novbr. 1911 giftede han sig med Anne Kathrine Sørensen herfra Rødding i ægteskabet fødtes dem i Juli 1913 en datter, og i Oktb 1914 en Søn. Da han faldt i Jan 1915 og ingen Orlov havde fik han ikke sin lille Søn at see. H. R. elskede sit Hjem og sin Gjerning som kuns faa, tillige var han tro mod det Folk hvoraf han var runden, han elskede sine endnu levende Moder Høit. Arbeidet i Drivhusene var hans kjæreste Beskæftigelse da Blomster var hans gode Venner. Gjennem alle hans Breve gaar en Iver af Længsel efter igjen at samles med sine kjære, han var afholdt af mange herhjemme og ligeledes af hans Foresatte og Kammerater i Krigen. Jeg afskriver her som Vidnesbyrd derfor et par Kort fra hans Kammerater som hans Kone modtog efter hans død. S..... d 23 Jan 1915. Kjære Tinne ! Sender Dig en kærlig Trøst i den tunge Sorg som Herren har ramt Dig og alle hans paarørende, af bortgang af din kære Hans vor gode Kammerat og Ven som stod os saa nær. en trøst for os at han er der hvor der er idel Glæde og ingen Sorg mere. Herren være med Eder og os alle at vi engang maa samles med ham oppe hos vor Himmelsek Fader. S. Lautrup (fra Grønnebæk) (2 kort) Hermed sendes Hanses Tegnebog, den var i Tornisteren. Jeg er saa ulykkelig over Tabet af min kjære Ven, saa Jeg ikke er mere mig selv. Har skreven Brev, men det kan ikke komme afsted før i morgen. Vorherre se i Naade ned til os, alle hans paarørende. Herren være med Eder, og gøre Eder Trøst i den store Sorg. Niels Nissen (fra Simmersted) S. d. 23 Jan. 1915 Et Uddrag af det sidste Brev som kom fra H. R. Han havde ikke faaet det afsendt, men det fandtes i Hans Tegnebog. Det er sandsynlig skreven Aftenen før han faldt. Min kjæreste Tinne begge de Smaa og dem hjemme. (Mandag aften) Ja der er mange bekjendte og Venner, Familie og Eder derhjemme som tænker paa mig. Du skal ikke sende mig noget inden Jeg skriver. ja det er ikke som den første Tid i Moteng, her kunde vi nok holde ud til Krigen fik Ende, men det bliver der nok ikke af. Men min kjære Tinne vi skal ikke bryde os med noget. Gud gjør det som er bedst for os, vi kan jo ikke see var der er bedst. Men vi skal bede til Vorherre at han vil beskjærme mig og mange andre, at vi maa samles igjen hjemme. Ja det er min og din Bøn tidlig og fulde, og der er mange som beder for os Jo, ikke mindst vore kjære Forældre. Hvad siger lille Misse til Broder, kan hun nok komme ud af det med ham. Nu lider [??] det efter et halvt Aar siden jeg drog fra mit allerkjæreste, men min kjære vi maa takke meget, saa meget vi kan for alt godt jeg har modtaget og for dig at du er rask. (Tirsdag Middag) Iaften er der god [kanikkelæses]  men jeg synes hellere at ville underholde mig lidt med dig. alt er vel og Jeg har lidt Tid til at skrive, i Eftermiddag kan vi komme til Kirke saa maa Jeg hen. Jeg var ude i Haven og gik rundt, der løber en lille Bæk lige ved Haven og man kan høre dens Susen, der var ellers ikke meget at plukke, men her fandt Jeg dog lidt Rosenknopper, dem faar du nu. Nu maa Jeg slutte dennegang med de bedste og kjærligste hilsener til dig og de smaa. Tak til dig og dine kjære Forældre. Hans. Rødding d 14 August 1918. A. P. Sørensen.
Bilag/breve