Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold P -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Pors
Fornavn(e) Peter Mathiesen
Fødselsdato (dd-mm-åååå) 05-02-1883
Fødested Oksenvad
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Levnedsskildring Hele Levnedsskildringen er her samlet i rigtig rækkefølge. Se de enkelte originaler på: P-212: Side-5 bagside, Side-2 P-213: Side-1, Side-5 P-214: Side-5 bagside, Side-3 P-215: Side4, side-2 gentaget Side-1. Nu wil jeg saa Godt jeg formaar giwe en lille Skildring Af min kjære Afdøde Søns korte Liwswandring, Hans Barndomshjem war Oxenwad, det war wor fælles Ogawe at opdrage wore Børn til dygtige  og Retskafne Menneske, men fremfor alt, wærne om den Spire, som i Daaben blev nedlagt i deres Sjæle, at den maatte ware frem til et ewigt Liw, Liwet i Gud, Han fik nu God Skole og Konfirmations Underwisning, og hawde Gode Skolekundskaber, efter hans Konfirmation kom han ud at tjene, og hawde kun To Pladser til den Tid han blev Soldat, nemlig hos Georg Geil, og Søren Petersen, begge bosat i Oxenwad. I Efteraaret 1904 blew han indkaldt som Soldat, og kom til Kønigsberg til Inf Reg 43. Men da hans ældre Broder Christian ogsaa laa Soldat der, wed Grenader Reg 3, war blewen Indkaldt Aaret i forweien, faldt det ham ikke saa swært, han elskede sit Barndomshjem, det widnede hans Breve om, den Barnlige Fortrolighed, som lagte sig for dagen i dem. I Efteraaret 1906 kom han Hjem igjen, kom i hans Gamle Plads hos Søren Petersen og blev der et Aar, den 20 April 1907 blew han Forlowet med Maren Lund, som han havde tjent sammen med hos S P. saa war han en Winter ude hos hans Broder Chr, som er Farwer i Lygumkloster. I Foraaret 1908 kom han Hjem, da wi trængte til hans Hjælp, hans kjære Gamle Fader, war saa uheldig der han Side-2 wilde klatre op  paa Loftet, faldt ned, og brækkede et par Rebben, og vistnok en indre Kwæstelse, da han ikke blev rask mere, men blev Svagere og Svagere, indtil han d 4 Sep 1908 blev Hjemkaldt til den Hwile, han saa haardt trængte til, rigelig 73 Aar, kort forinden hawde wor Søn Peter owertaget sit Barndomshjem, han kjøbte saa en Nabo Ejendom indtil, solgte et Stk Land fra wort Gamle Hjem, som laa for langt borte, Wi flyttede saa hen i det kjøbte, da der war mere Bygneder?, saa havde han en deilig Eiendom, hworpaa han kunde holde en 12 St Kreaturer, og et par Smaa Heste, Mark og Eng rundt omkring Huset. Men da det war en Gammel Mand han kjøbte af, hwar der meget han ønskede Anderledes, han Manglede en trofast Medhjælper, som han fik i sin Tilkommende Hustru deres Bryllup blev Høitideligholdt d 29 Mai 1909.- De Arbeidede Trofast wed hinandens Side, og kunde selv udrette alt Arbeide, uden Fremmed hjælp, jeg hjalp dem hwad jeg kunde, og Herren lod alt Lykkes for dem. Saadan gik 5 Aar hen, i denne Tid war de blewen Welsignet med To Smaa Piger, som gjorde Hjemmet end mere Lykkeligt. Men saa brød Krigen ud, da hawde de begyndt at bygge en Større lade, den var ikke engang halw færdig, ( inden han reiste af fik han da en Dagleier leiet), til at hjælpe min Swigerdatter, paa hende hvilte nu Alt, i den Stilling maatte wor Kjære Peter nu forlade sine Kjære, sit Hjem, og alt hwad han hawde Kjær. Jeg laa paa Diakonisse Stiftelsen i Flensborg, og war blewen Oppereret d 1 Aug, d 5 Aug kom han til Flensborg wor han traf sammen, med min Swigersøn, som war Postbud i Lygumkloster, de kom saa begge hen for at tage Afsked med mig, Jeg blev dybt bevæget, da de traatte ind, men min kjære Peter swarte freidigt, Wi skal snart komme igjen Kjære Moer. Jeg Anbefalede dem, til wor Himmelskefaders Omsorg, at han wilde lede og føre dem, som det war hans Willie, de blev der endnu nogle Dage, Min Swigerdatter, kom Søndagen d 9 Aug for endnu engang at tale hendes Side-3 Kjære Mand, og besøgte ogsaa mig, de war saa Samlet hos mig, det hwad en stor Opmuntring for os Alle Fire, endnu engang at maatte wære Samlet, inden de skulde tage afsted som blew en af de første Dage, da det bliwer anført paa Forreste Side, Wor og hwornaar, han blew Saaret. Wil jeg blot skrive et par Ord, om den Tid han laa i Garnision i Flensborg og Glyksborg. Hwor war han Glad, naar han fik en 14 Dages Urlow, og kunde wirke lidt Hjemme i sin Famile Kreds. Laden war da saa widt færdig at den kunde tages i brug, men der war endnu meget, som han saa hawde trawlt med at gjøre i stand, han sagde ofte, bare krigen snart maatte faa Ende, Og det war Guds Willie, at jeg maa komme Hjem hwor kan wi saa hawe det lettere og bekwemmer nu, Men Herrens Tanker war anderledes med ham, han elskede Hjemmet og sine fire Kjære, og Børnene hwor war de Glad wed deres Faer, det gjalt om at wære for ham den Tid han war Hjemme, som aldtid gik altfor hurtig, han hawde endda Urlow nogle Gange, han gjorte alt for at holde Modet oppe hos os, naar han kom smilte han, men naar han tog Afsted fra os, smilte han ogsaa, om end igjennem Taarer, d 29 September 1915 maatte han atter tage afsted fra Flensborg men denne Gang gik det til Rusland, han fik lige et par Ord skrewen inden han reiste af. Herren som saa Naadig har bewaret mig hidindtil wil ogsaa fremdeles, lede og Side-4 føre mig, Lad Herren om hans bewarelse. Og hold Eder kuns tæt ind til wor Frelser, der kan wi hente Hjælp og Trøst, lew wel og Herren beware os Alle, da han ikke widste, om wi modtog disse Linier, hawde han faa at hans Kammerat, Oluf Kjær fra Mølby, som blev tilbage, til at skrive lidt til os, kun et par linier, wil jeg meddele, det war et Grulig Wir, War, da Trandsporten skulde Afsted, men Peter war rolig og fattet, han tog ham med, som hjalp han første Gang, det war wor Trøst, Han maatte døie meget, men det haardest for ham war, at det warede saalænge, inden han kunde høre fra Hjemmet, da wi først skulle hawe hans adresse omkwodet, wed alle hans Brewe war, Herren beware os for hinanden. Men det blew ikke for dette Jordeliw. - den 10 December blew han saaret i Mawen, af en Inf Kugle, d 11 Dec om Morgenen, Sow han fredelig og Stille ind, til et bedre Liw, wist af en indre forblødning, Wi Modtog Sørgebudskabet d 21 Dec og hans Sager. d 24 D modtog wi et langt Brew fra hans Kompagnifører, hwor han wiste stor deltagelse, han skrew saa kjøndt, Han war os en Kjær Kammerat, og hele Kompagniet tager Hjærtelig deel i Eders Store Sorg, den kjære Gud Trøste Eder, hans Søns Blod som ogsaa er udgydt for Eders hensowede, Wil føre ham ind i de Gjenløstes Land. Gud skee Tak at wi har det Haab, at han er bjerget Hjem, i Fredens Hjem, Wor wi engang maa Samles med ham, for aldrig mere at Skilles. (Min Skildring er jo kun ufuldstændig) Hans Moder. Side-5 den yngste af Børnene har Faderen aldrig seet, hun blev født Fire Maaneder efter hans Bortgang, derfor war der dobbelt Tungt, for min kjære Swigerdatter, at tage i mod Sørgebudskabet.-
Bilag/breve