| Breve |
Brev 6 side 2 (P-177)
enten et af de brændende Steder her i Frankrig, Rusland eller Serbien, de fleste mener nu Serbien.
I alt Fald gaar vi vist ikke noget godt i møde; men Guds Villie sker kære Elise, han raader for vort Liv og hvor vor Fod skal gaa, naar han kun er med os og vi holder os til ham, saa kan det gaa os godt i hvor det er.
Jeg tager det hele med Ro, hvar de fleste gør, men man mærker selvfølgelig de uvisse Tanker de fleste gaar med. Mange er jo lige glade og en hel Del endda tilfreds med at komme herfra, skønt jeg tror, at inderst ønskede de alle helst at blive her. Jeg vil ogsaa haabe, min kæreste Ven, at
Brev 6 side 3 (P-177)
Du ogsaa tager det med Ro, dette er det eneste som kan hjælpe og saa ligge alt i vor Herres Haand, hvad han vil det gør han, og dette vil ogsaa sikkert være det retteste. Men endnu er vi jo ikke borte, jeg skriver kun dette, fordi at man lige saa godt kan komme bort i Aften som i Morgen Aften og det kan jo ogsaa ske endnu at vi slet ikke kommer bort. Man kan jo knap tro at vi nu skal herfra hvor vi har været omtrent et Aar, men Krigens Gang tager desværre ingen Hensyn. Du maa jo saa, kære Elise, rette Dig ind efter at Korespondancen standses i Dage og maaske i Uger, men |