| Breve |
(s.3)
Mange tak for dit kærlige Brev af i Søndags, ja hvor det glæder mig at vide
at I har det godt derhjemme, og at I nu
er færdige med Høsten, Ja Du har et min egen Pige, vi har det forløbne Tid
uendelig meget at takke Gud Fader i Himlen for, at han hidindtil saa nådigt har
hjulpet os, og bevaret os for alt ondt, ja min egen Johanne, lad os ogsaa i
Fremtiden holde os til ham, saa skal det nok trods alle mørke Udsigter gaa os godt, om deter det han Villie, da han føre os sammen igen, saa kan arbeide videre paa vort fælles Hjem. Ja hvor havde vi det ellers godt, de Aar vi fik Lov at leve sammen, gerne tænker jeg tilbage paa den Tid og dvæler ved mange af de kære Minder, alting tegnede jo saa godt for os, og vi havde det saa godt sammen, ja Tak min Pige for alt hvad Du har været formig i den tid.
Så kom den slemme Krig og skilte os ad, men vi havde dog aldrigtænkt, at Adskillelsen skulle vare ved i Aarrevis, det er tungt men endda maa vi jo ikke klage, men være glade og taknemmelige, for at det hidindtil er gaaet saa godt, ja hvormange Tusinder begrøder ny ikke Tabet af deres Kære, og megen Nød og Elendighed har de to aar bragt for mange Familier, det er vi dog hidindtil bleven (s.3) forskaanede for. Dog Enden er jo ikke endnu min egen Kære men vi vil sammen i Bøn og Tillid til vor Fader i Himlen være trygge og stole paa at der ikke skal tilstøde os noget uden hans Villie, og at han vil føre os sammen igen om det er til vort bedste, ja man hænger jo dog saa meget ved dette hernede, og jeg kan ikke godt tænke mig at jeg ikke skulle komme hjem til Dig min Hustrug og til vore kære Børn, men om det er Guds Villie, saa maa vi jo bæie os, og maate vi saa blot altid være redet til at gaa herfra, saa vi maa kunde samles hisset, hvor ingen Nød og Jammer er mere. ja Vorherre hjælpe os dertil.
Imorgen gaar vi vist herfra, vi skal i hvert Fald holde os færdige dertil. Efter Forlydende kommer vi til Somme, det er jo et slemt Hjørne, men ogsaa der kan Guds stærke Haand beskytte os. Vær derfor kun trøstig og ved godt Mod min kære Hustru, jeg skal nok skrive. saa tidt det er mig muligt.
Mange kærlige Hilsener til dig min kære Hustru og til vore kære smaa. Ogsaa kærlig Hilsen til Far. På glædelig Gensyn.
Den påfølgende 12 Oktober ramtes han og samtidig 5 andre Kamerater af det dødbringende Skud. det gik som et Stik igennem os, da vore Børn den 18 Oktober kom hjem fra et Besøg i Branderup og saasnart de var stegne ud af Toget sagde disse Ord: Morbroder Andreas er falden.
Et par Dage efter kom saa følgende Brev fra Løjtnanten hos hvem Andreas var Tjener:
Kære, Fru Popp: Der foreligger mig en tung smartelig Opgave, Battallionen er vendt tilbage fra Sommeslaget, vi har havt mange Tab og et at de tungeste er Tabet af deres Kære Mand, min gode tro Tjener, Andreas Popp. Den 12 Oktober 1916 er han død Heltedøden. Vi havde den Dag overstaaet det Værste, vi havde i mange Timer været i Trommeilden fra engelsk Skibsskyts. Vi var undgaaret undgaaret at komme i engelsk Fangenskab. Han havde altid været ved min Side eller i min Nærhed.
Den 12 Oktober Laa Battallionen i en Lansby i de bagerste Linier, da traf en Granatstump ham og flere Kamerater, de stod ved Indgangentil vor Kælder, hvori vi andre ogsaa opholdt os.
(s.4)
Jeg kan, Kære Fru Popp, forstille mig Deres Sorg ved Tabet af deres kære Mand og der desbedre, som jeg ogsaa er dubt bedrøvet. I førstningen havde jeg helt tabt Fatningen, da jeg fik Meddelelsen om hans Død. Jeg satte stor Pris på ham. Han var helt igennem et ærligt, oprigtigt og godt Menneske, en gyldenlutret karater. Alle, der lærte ham at kende, satte stor pris på ham.
Gud trøste Dem i deres Sorg og maatte De finde lidt Trøst i den Overbevisning, at jeg og alle, som kjendte Deres Mand tager Del i Deres Sorg og altid vil bevare den Hjemgaade et æret og kærligt Minde.
(Sign.) Stæcker
Ltnt. Batl. Adjudant.
Christiansfeld, den 28. Marts 1918.
Anderas H. Andersen
|