| Breve |
Brev 4 side 2 (P-166)
forstaa at skønne derpaa, vi skylder ham alt derfor, saa vi stadig maa holde os dette for Øje. Hvor har det ikke været et Aar fuld af Farer, og dog er vi kommen godt derfra, ja Gud ske Lov. Og vor herre vil sikkert blive ved med at være med os og holde sin Haand over os, saa vi maa komme sunde og raske sammen igen baade paa Sjæl og Legeme. Ja, det vil være vor stadige Bøn ikke sandt kære Elise, og at det ikke maa vare altfor længe.
- Vi er nu kommen herud til L.... hvor vi nu graver hver Dag, dette kan vi nok se vi arbejder i Byen. Vi har det paa den Maade
Brev 5 side 1 (P-166)
5/ C. d. 23 Septbr. 1915
Min kære Elise og lille (Mathilde) Petrea!
Ja, saa er det vor Bryllupsdag, jeg ved ikke hvordan Du har fejret den, vistnok i Stilhed. Du, den Lille og Bedstemoder har jo vist siddet derhjemme og sendt Tankerne op til mig og tænkt tilbage paa den Dag for to Aar siden. Ja, kære Elise sikken Forskel senest [kanikkelæses] nu, hvem havde vel troet det den Gang og godt er det at man ikke kan se ud i Fremtiden.
Nu er det Aften omtrent ved den Tid vi spaserede ude i Haven ved Lanternernes Lys. |