| Breve |
Breve fra Forpagter Peter Johsen Petersen,
Tornskov til sin kone.
1914-15
NB: Afskriften af brevene er samlet her med henvisninger til opslagene P-162-178.
Brev 1 side 1 (P-162)
1/ Frankrig d 23 September 1914
Min allerkæreste Elise!
Ja, nu er vor Bryllupsdag saa kommen, jeg havde haabet at
kunde meddele Dig om Vaabenhvile, men blev jo ikke til noget. Jeg tør nu ingen
Ting haabe og tro paa for der bliver saa meget sagt, nogle siger at det er
sidste Dag i dag, men det er der vel ingen der ved endnu.
Fra Kl. 7 har Kanonerne tordnet, som jeg sjælden har hørt
endnu, men de skyder over os, vi er for Øjeblikket i Forsvarsstilling, skal
ikke gaa fremad mere, hvad vi er glade ved. Vi har gravet en Skyttegrav hvor vi
er fuldstændig dækkede, mod Geværild og omtrent ogsaa imod Kanonild, men dertil
skal der ellers meget.
Brev 1 side 2 (P163)
vi har nemlig gravet et Hul ned under Jorden, hvor vi kan
kravle ind naar Kanonerne vil beskyde os, og hvor vi ogsaa kan sove, dertil har
vi ellers gravet en anden stor Grav som er tildækket med Træ og Jord, men nogle
skal der altid være i Skyttegravene at holde Vagt. Det er jo godt at vi har saa
godt Vejrligt, vi kan endda nok holde varmen om Natten, det er godt jeg fik
Muffediserne med.Sidst da jeg skrev var jeg mindre godt i Humør, jeg var kommen
fra Comp. vad der let kan ske, men jeg kom tilbage til Comp. samme Dag som jeg
skrev Brevet. Man mangler jo sine Kammerater.
Og saa kære Elise, saa fejrer vi vor Bryllupsdag i Dag,
jeg modtog et Brev
Brev 1 side
3 (P-171)
Ja, kære
Elise jeg beder hver Dag til Gud, at han vil være med os og beskærme os mod al
Fare og Nød, ja, kære Elise jeg tænker ikke alene paa os to, men jeg tænker og
beder ogsaa for alle de stakkels, stakkels
Mennesker,
som maa lide saa forfærdelig, ja, dette hvad Folk her maa lide, hvor Slaget
staar paa, det kan jeg kun skildre Dig personlig, der kan ikke skrives
Skildringer derpaa.
Saa vil jeg
da kære Elise ønske Dig til Lykke i Dagens Anledning og vi vil bede begge to
til vor kære Gud at vi maa beholde Sundhed til at opleve den Dag endnu i mange
Aar.
Din egen
kæreste Mand
Brev 2 side
1 (P-163)
Min egen
kære Elise og min lille kære Petrea.
nemlig den
at sende Gud Fader vor varmeste Tak for det han har gjort for os Mennesker,
denne store og første Julenat, da Englene sang "Fred over Jorden, Menneske
fryd Dig, Dig er i Dag en evig Frelser født".
Ja, hvad har
Gud ikke gjort for os og hvad gør han ikke den Dag i dag, i denne Sorgens og
alvorlige Tid. De mange tomme Pladser som findes i hvert Hjem vidner i Aar om
Savn, men hvor har der været tomme Pladser at finde de andre Aar, langt fra
alle stede, men i Aar har Gud selv sørget derfor. Ja kære Elise, ihvor mange
Hjem er der ikke tomme Pladser som aldrig bliver besat. Ja, lad os takke Gud
for alt, da vi kan sige han har været god mod os og sørget godt for os til
enhver Tid. Jeg vil saa ønske
Brev 2 side
4 (P-171)
Saa en
rigtig glædrelig og velsignet Julefest kære Elise og lille Petra
Peter.
Brev 3 side
1 (P-164)
Min kæreste
Kone og Datter Hjertelig tak for Din kære Juleforæring som jeg modtog iaftes,
nemlig Fotografiet af min kære Elise og vort lille bitte Barn. Ja kære Elise
Gud ske Tag for det lille Væsen, det er dog den bedste Julegave jeg nogensinde
hat modtaget, og jeg kan forstaa at Du maa være glad derfor, jeg kan se paa Dig
hvor kærlig og ømt Du betragter den lille og hun ligger nok saa sød og alvorlig
som hun vidste, at dette skulde gøres for at gøre hendes Fader glad, ja
hjertelig mange Tak kære Elise nu har jeg Eder begge og I skal følge mig i
hvorhen jeg
Brev 3 side
2 (P165)
da kunnet
naa sit Maal med os Mennesker paa anden Maade, han har store Planer og hans
Maal er højt og stort. Lad os kære Elise prise og takke Gud for alt godt han
har gjort for os, thi hans Naade har været stor mod os ind til denne Dag og han
vil sikkert blive ved med at holde sin Haand over os i hvad der saa end kommer.
I Morgen
tidlig gaar det ud i Skyttegravene, hvor vi saa bliver i
fire Dage og
kommer saa her tilbage Juleaftensdag om Morgenen, saa faar vi nok et Juletræ
her for os selv. Vi kommer saa ud i Gravene igen 4 Juledag om Morgenen. Der er
lige bleven bekendtgjort at hele den russiske Arme skulde være beven slaaet,
men hvordan den er slaaet er ikke godt at sige, maaske er det kun som
Opmuntring. Vi har jo hørt saa meget som ikke stemmer. Lad os haabe det ikke
bliver altfor længe ved. Ja, hav det saa godt og de kærligste Hilsener til Eder
alle sammen fra Eders
Brev 4 side
1 (P-165)
Min egen
kære Elise og lille Petrea!
forstaa at
skønne derpaa, vi skylder ham alt derfor, saa vi stadig maa holde os dette for
Øje. Hvor har det ikke været et Aar fuld af Farer, og dog er vi kommen godt
derfra, ja Gud ske Lov. Og vor herre vil sikkert blive ved med at være med os
og holde sin Haand over os, saa vi maa komme sunde og raske sammen igen baade
paa Sjæl og Legeme. Ja, det vil være vor stadige Bøn ikke sandt kære Elise, og
at det ikke maa vare altfor længe.
bedre, da vi
saa har vor gode Nattero, ej heller behøver vi at gaa den lange Vej. Her bliver
vi saa liggende i 4 Dage, løses saa af i Skyttegravene, vi vil jo meget hellere
være herude, da vi her har det meget lettere og ikke den Opsyn som ellers. Den
stramme Disciplin er vi ingen Velyndere af.
Far.
5/ C. d. 23
Septbr. 1915
Ja, saa er
det vor Bryllupsdag, jeg ved ikke hvordan Du har fejret den, vistnok i Stilhed.
Du, den Lille og Bedstemoder har jo vist siddet derhjemme og sendt Tankerne op
til mig og tænkt tilbage paa den Dag for to Aar siden. Ja, kære Elise sikken
Forskel senest [kanikkelæses] nu, hvem havde vel troet det den Gang og godt er
det at man ikke kan se ud i Fremtiden.
Ja min egen
kæreste Elise, hvorlænge mon vi endnu skal leve adskilte. Vel ved vi at dette
ingen Ting har at sige, hvis vi herefter kan leve sunde og raske sammen, saa
kan det godt være at denne elendige Tid ikke har været levet forgæves, vi vil
haabe og bede vor kære Gud derom.
more sig
derved kan man ikke, i alt Fald ikke en Dag som i Dag. Brev har jeg ikke
modtaget fra Dig i Dag, men saa kan jeg glæde mig dertil i morgen og det er jo
godt, at have noget man kan glæde sig til, det er det man maa holde mOdet oppe
med, Haabet og Troen paa et lykkeligt Samliv med sin kære Kone og Datter.
Brev 5 side
4 (P-168)
Far.
Af et
Kort han har skrevet paa Rejsen
Min egen
kære Elise!
Peter.
6/
Min egen
kære Elise og Tudde!
Brev 6 side
2 (P-177)
I alt Fald
gaar vi vist ikke noget godt i møde; men Guds Villie sker kære Elise, han
raader for vort Liv og hvor vor Fod skal gaa, naar han kun er med os og vi
holder os til ham, saa kan det gaa os godt i hvor det er.
Du ogsaa
tager det med Ro, dette er det eneste som kan hjælpe og saa ligge alt i vor
Herres Haand, hvad han vil det gør han, og dette vil ogsaa sikkert være det
retteste. Men endnu er vi jo ikke borte, jeg skriver kun dette, fordi at man
lige saa godt kan komme bort i Aften som i Morgen og det kan jo ogsaa ske endnu
at vi slet ikke kommer bort. Man kan jo knap tro at vi nu skal herfra hvor vi
har været omtrent et Aar, men Krigens Gang tager desværre ingen Hensyn. Du maa
jo saa, kære Elise, rette Dig ind efter at Korespondancen standses i Dage og
maaske i Uger, men
ihvordan det
ellers gaar saa tab ikke Modet hold Dig til vor kære Gud og saa bed for mig,
alt gaar nok godt. Og lad vor lille Pige være Dig til Trøst og Velsignelse, saa
længe vi kan , vil vore Tanker Samles om Hende og hos vor Herre som raader for
hvor Skæbne. Du faar selvfølgelig Brev saalænge vi kan komme af med dem. Hils
nu alle og de kærligste Hilsener sendes til min kære Elise og Tudde og vor kære
Gud være med os
nu dertil;
Ja, Folk kan vistnok spekulere længe hvis de skal finde nogen politisk Grund
til denne Krig, nej, efter mint Mening er det ene og alene Kapitalismen og den
stadige og umættelige Have- og Magtsyge som har bragt Verden saa vidt. Det er
jo ikke alene i det stor dette er sket, nej, helt ned gennem Folket har alle
Syndens Laster stadig grebet mer og mer ind, og hvor vilde det hele vel bringe
os hen til med Tiden. Enhver har jo omtrent vidst det, at det maatte ende med
Krig eller anden Nød. Og nu har vor Herre sendt os Krigen, maaske et af de
Brev 7 side
3 (P-175)
Jeg tror
sikkert at han gennem denne Krig vil lære os Mennesker at fejre Jul som den
skal fejres. Det er ikkun den ydre Glans han lære os som kan fryde vort Øje,
nej det er den rigtige Julefred som han vil skabe i vore Hjerter, den Julefred
som vi saa haart trænger til, og som vi ikke selv vilde og kunne egne os til
under de gode og lyse Forhold vi levede. Jeg tror ogsaa at vor Herre er ved at
naa sit Maal i alt Fald herude. Denne lange pinefulde Krig uden
Brev 7 side
4 (P-176)
Brev 7 side
5 (P-172)
Brev 7 side
6 P-173)
Vi blev
afløst iaftes og kom hertil, men blev først afløst KL. 1 om Natten saa Kl. var
3 da vi havde faaet Kaffe og en bid Brød og kunde saa lægge os hen, men der
gjorde godt at faa ordentlig udsovet i en tur.
Juleglæde
nok, jeg vidste I havde det godt og det er for mig Hovedsagen, jeg har
det ogsaa saa godt som jeg efter Omstændighederne kan ønske det. Saa de
kærligste Hilsener til mine kære og hele Familien og vor Herre være med os.
Ulstrup d
6.3.1919
For et par
Dage siden modtog jeg nogle Mindeblade og har besørget dem udfyldt her i
Komunen.
Elise
Petersen, Mjolder pr. Døstrup, maaske De Kjender hende personlig. Forpagter P.
J. Petersen maa ikke blive glemt, han var én af vore bedste Mænd.
Johan Chr.
Johannsen |