Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold P -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Petersen
Fornavn(e) Peter Johnsen
Fødselsdato 03-01-1883
Fødested Østerby
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Stilling/erhverv før krigen Gaardforpagter
Opholdssted før krigen Tornskov
Dødsdato 03-04-1915
Gift? Ja
Evt. kones (enkes) pigenavn Elise Marie Petersen
Antal børn 1
Gift? Ja
Evt. kones (enkes) pigenavn Elise Marie Petersen
Antal børn 1
Levnedsskildring
Levnedsskildring 5/ naturligvis skulde bort en af de første Dage, var det dog ikke nok. Søndag den 2. august vilde han sammen med sin Hustru besøge sine Forældre. Men i Løgumkloster fik de at vide, at man havde søgt efter ham i Hjemmet, der var kommen Telefonmeddelelse derom, de vilde da vente for at erfare, hvad der skulde ske, og man behøvede ikke at vente længe. En Vogn kom jagende. To Gendarmer havde Plads paa den desuden Egnens Amtsforstander og en kendt Gaardejer fra Nørre Løgum, Anders Nissen, sidstnævte var naturligvis Arrestent. Saa snart man fik Øje paa Petersen, gav man ham paa prøjsisk Maner at vide, at ogsaa han var Arrestant. Et kort Farvel til Hustruen - saa var de skilt. Han var overgivet til den Vilkaarlighed, der i de Dage blev vist paa saa mange Maader, og som gav et saa klart Billede af, hvad der er Prøjsernes sande Væsen - hun var overladt til sin Skæbne. Dagen over forblev de arresterede i Løgumkloster. Om Aftenen blev de i Motorvogn fragtet til Tønder Banegaard og herfra gik Turen saa til Altona, nu var de blevet flere i Følge. Behandlingen var daarlig. Det var mørk Nat, da de kom dertil, og hver for sig blev nu spærret inde i et væmmeligt Fangehul. Man havde imidlertid andet Brug for en Del af Fangerne, de var gode Soldater, og saa slap de da snart hjem igen. Petersen var blandt dem. Kun én Nat var han i sit Hjem, saa maatte han af Sted til Flensborg for at melde sig ved sin Afdeling. Han blev tildelt 7. Kompagni ved Res. Inft. Regt. 86. og her forblev han, til han faldt. Han fik hurtig Krigerens tunge Lod at føle, men Haabet bar ud over Forsættelse på opslag P-181.
Bilag/breve
Breve Breve fra Forpagter Peter Johsen Petersen, Tornskov til sin kone. 1914-15 NB: Afskriften af brevene er samlet her med henvisninger til opslagene P-162-178. Brev 1 side 1 (P-162) 1/ Frankrig d 23 September 1914 Min allerkæreste Elise! Ja, nu er vor Bryllupsdag saa kommen, jeg havde haabet at kunde meddele Dig om Vaabenhvile, men blev jo ikke til noget. Jeg tør nu ingen Ting haabe og tro paa for der bliver saa meget sagt, nogle siger at det er sidste Dag i dag, men det er der vel ingen der ved endnu. Fra Kl. 7 har Kanonerne tordnet, som jeg sjælden har hørt endnu, men de skyder over os, vi er for Øjeblikket i Forsvarsstilling, skal ikke gaa fremad mere, hvad vi er glade ved. Vi har gravet en Skyttegrav hvor vi er fuldstændig dækkede, mod Geværild og omtrent ogsaa imod Kanonild, men dertil skal der ellers meget.   Brev 1 side 2 (P163) vi har nemlig gravet et Hul ned under Jorden, hvor vi kan kravle ind naar Kanonerne vil beskyde os, og hvor vi ogsaa kan sove, dertil har vi ellers gravet en anden stor Grav som er tildækket med Træ og Jord, men nogle skal der altid være i Skyttegravene at holde Vagt. Det er jo godt at vi har saa godt Vejrligt, vi kan endda nok holde varmen om Natten, det er godt jeg fik Muffediserne med.Sidst da jeg skrev var jeg mindre godt i Humør, jeg var kommen fra Comp. vad der let kan ske, men jeg kom tilbage til Comp. samme Dag som jeg skrev Brevet. Man mangler jo sine Kammerater. Og saa kære Elise, saa fejrer vi vor Bryllupsdag i Dag, jeg modtog et Brev Brev 1 side 3 (P-171) Ja, kære Elise jeg beder hver Dag til Gud, at han vil være med os og beskærme os mod al Fare og Nød, ja, kære Elise jeg tænker ikke alene paa os to, men jeg tænker og beder ogsaa for alle de stakkels, stakkels   Mennesker, som maa lide saa forfærdelig, ja, dette hvad Folk her maa lide, hvor Slaget staar paa, det kan jeg kun skildre Dig personlig, der kan ikke skrives Skildringer derpaa. Saa vil jeg da kære Elise ønske Dig til Lykke i Dagens Anledning og vi vil bede begge to til vor kære Gud at vi maa beholde Sundhed til at opleve den Dag endnu i mange Aar. Din egen kæreste Mand Brev 2 side 1 (P-163) Min egen kære Elise og min lille kære Petrea.   nemlig den at sende Gud Fader vor varmeste Tak for det han har gjort for os Mennesker, denne store og første Julenat, da Englene sang "Fred over Jorden, Menneske fryd Dig, Dig er i Dag en evig Frelser født".   Ja, hvad har Gud ikke gjort for os og hvad gør han ikke den Dag i dag, i denne Sorgens og alvorlige Tid. De mange tomme Pladser som findes i hvert Hjem vidner i Aar om Savn, men hvor har der været tomme Pladser at finde de andre Aar, langt fra alle stede, men i Aar har Gud selv sørget derfor. Ja kære Elise, ihvor mange Hjem er der ikke tomme Pladser som aldrig bliver besat. Ja, lad os takke Gud for alt, da vi kan sige han har været god mod os og sørget godt for os til enhver Tid. Jeg vil saa ønske Brev 2 side 4 (P-171) Saa en rigtig glædrelig og velsignet Julefest kære Elise og lille Petra Peter. Brev 3 side 1  (P-164) Min kæreste Kone og Datter Hjertelig tak for Din kære Juleforæring som jeg modtog iaftes, nemlig Fotografiet af min kære Elise og vort lille bitte Barn. Ja kære Elise Gud ske Tag for det lille Væsen, det er dog den bedste Julegave jeg nogensinde hat modtaget, og jeg kan forstaa at Du maa være glad derfor, jeg kan se paa Dig hvor kærlig og ømt Du betragter den lille og hun ligger nok saa sød og alvorlig som hun vidste, at dette skulde gøres for at gøre hendes Fader glad, ja hjertelig mange Tak kære Elise nu har jeg Eder begge og I skal følge mig i hvorhen jeg Brev 3 side 2 (P165)   da kunnet naa sit Maal med os Mennesker paa anden Maade, han har store Planer og hans Maal er højt og stort. Lad os kære Elise prise og takke Gud for alt godt han har gjort for os, thi hans Naade har været stor mod os ind til denne Dag og han vil sikkert blive ved med at holde sin Haand over os i hvad der saa end kommer. I Morgen tidlig gaar det ud i Skyttegravene, hvor vi saa bliver i   fire Dage og kommer saa her tilbage Juleaftensdag om Morgenen, saa faar vi nok et Juletræ her for os selv. Vi kommer saa ud i Gravene igen 4 Juledag om Morgenen. Der er lige bleven bekendtgjort at hele den russiske Arme skulde være beven slaaet, men hvordan den er slaaet er ikke godt at sige, maaske er det kun som Opmuntring. Vi har jo hørt saa meget som ikke stemmer. Lad os haabe det ikke bliver altfor længe ved. Ja, hav det saa godt og de kærligste Hilsener til Eder alle sammen fra Eders Brev 4 side 1 (P-165) Min egen kære Elise og lille Petrea!   forstaa at skønne derpaa, vi skylder ham alt derfor, saa vi stadig maa holde os dette for Øje. Hvor har det ikke været et Aar fuld af Farer, og dog er vi kommen godt derfra, ja Gud ske Lov. Og vor herre vil sikkert blive ved med at være med os og holde sin Haand over os, saa vi maa komme sunde og raske sammen igen baade paa Sjæl og Legeme. Ja, det vil være vor stadige Bøn ikke sandt kære Elise, og at det ikke maa vare altfor længe.   bedre, da vi saa har vor gode Nattero, ej heller behøver vi at gaa den lange Vej. Her bliver vi saa liggende i 4 Dage, løses saa af i Skyttegravene, vi vil jo meget hellere være herude, da vi her har det meget lettere og ikke den Opsyn som ellers. Den stramme Disciplin er vi ingen Velyndere af. Far.   5/ C. d. 23 Septbr. 1915 Ja, saa er det vor Bryllupsdag, jeg ved ikke hvordan Du har fejret den, vistnok i Stilhed. Du, den Lille og Bedstemoder har jo vist siddet derhjemme og sendt Tankerne op til mig og tænkt tilbage paa den Dag for to Aar siden. Ja, kære Elise sikken Forskel senest [kanikkelæses] nu, hvem havde vel troet det den Gang og godt er det at man ikke kan se ud i Fremtiden.   Ja min egen kæreste Elise, hvorlænge mon vi endnu skal leve adskilte. Vel ved vi at dette ingen Ting har at sige, hvis vi herefter kan leve sunde og raske sammen, saa kan det godt være at denne elendige Tid ikke har været levet forgæves, vi vil haabe og bede vor kære Gud derom.   more sig derved kan man ikke, i alt Fald ikke en Dag som i Dag. Brev har jeg ikke modtaget fra Dig i Dag, men saa kan jeg glæde mig dertil i morgen og det er jo godt, at have noget man kan glæde sig til, det er det man maa holde mOdet oppe med, Haabet og Troen paa et lykkeligt Samliv med sin kære Kone og Datter. Brev 5 side 4  (P-168) Far. Af et  Kort han har skrevet paa Rejsen Min egen kære Elise! Peter.   6/ Min egen kære Elise og Tudde! Brev 6 side 2 (P-177) I alt Fald gaar vi vist ikke noget godt i møde; men Guds Villie sker kære Elise, han raader for vort Liv og hvor vor Fod skal gaa, naar han kun er med os og vi holder os til ham, saa kan det gaa os godt i hvor det er.   Du ogsaa tager det med Ro, dette er det eneste som kan hjælpe og saa ligge alt i vor Herres Haand, hvad han vil det gør han, og dette vil ogsaa sikkert være det retteste. Men endnu er vi jo ikke borte, jeg skriver kun dette, fordi at man lige saa godt kan komme bort i Aften som i Morgen og det kan jo ogsaa ske endnu at vi slet ikke kommer bort. Man kan jo knap tro at vi nu skal herfra hvor vi har været omtrent et Aar, men Krigens Gang tager desværre ingen Hensyn. Du maa jo saa, kære Elise, rette Dig ind efter at Korespondancen standses i Dage og maaske i Uger, men   ihvordan det ellers gaar saa tab ikke Modet hold Dig til vor kære Gud og saa bed for mig, alt gaar nok godt. Og lad vor lille Pige være Dig til Trøst og Velsignelse, saa længe vi kan , vil vore Tanker Samles om Hende og hos vor Herre som raader for hvor Skæbne. Du faar selvfølgelig Brev saalænge vi kan komme af med dem. Hils nu alle og de kærligste Hilsener sendes til min kære Elise og Tudde og vor kære Gud være med os   nu dertil; Ja, Folk kan vistnok spekulere længe hvis de skal finde nogen politisk Grund til denne Krig, nej, efter mint Mening er det ene og alene Kapitalismen og den stadige og umættelige Have- og Magtsyge som har bragt Verden saa vidt. Det er jo ikke alene i det stor dette er sket, nej, helt ned gennem Folket har alle Syndens Laster stadig grebet mer og mer ind, og hvor vilde det hele vel bringe os hen til med Tiden. Enhver har jo omtrent vidst det, at det maatte ende med Krig eller anden Nød. Og nu har vor Herre sendt os Krigen, maaske et af de Brev 7 side 3 (P-175) Jeg tror sikkert at han gennem denne Krig vil lære os Mennesker at fejre Jul som den skal fejres. Det er ikkun den ydre Glans han lære os som kan fryde vort Øje, nej det er den rigtige Julefred som han vil skabe i vore Hjerter, den Julefred som vi saa haart trænger til, og som vi ikke selv vilde og kunne egne os til under de gode og lyse Forhold vi levede. Jeg tror ogsaa at vor Herre er ved at naa sit Maal i alt Fald herude. Denne lange pinefulde Krig uden Brev 7 side 4 (P-176) Brev 7 side 5 (P-172) Brev 7 side 6  P-173) Vi blev afløst iaftes og kom hertil, men blev først afløst KL. 1 om Natten saa Kl. var 3 da vi havde faaet Kaffe og en bid Brød og kunde saa lægge os hen, men der gjorde godt at faa ordentlig udsovet i en tur.   Juleglæde nok, jeg vidste I havde det godt og det er  for mig Hovedsagen, jeg har det ogsaa saa godt som jeg efter Omstændighederne kan ønske det. Saa de kærligste Hilsener til mine kære og hele Familien og vor Herre være med os.   Ulstrup d 6.3.1919 For et par Dage siden modtog jeg nogle Mindeblade og har besørget dem udfyldt her i Komunen. Elise Petersen, Mjolder pr. Døstrup, maaske De Kjender hende personlig. Forpagter P. J. Petersen maa ikke blive glemt, han var én af vore bedste Mænd. Johan Chr. Johannsen