Breve |
Afdøde Thomas Petersen kom i Tjeneste hos mig som 11 aarig Dreng og var hos mig til han skulde aftjene sin Værnepligt i den preussiske Hær 1900-1902, han laa i Garnison i Sønderborg. Da han saa blev hjempermiteret tjente han endnu 1 Aars Tid hos mig, han var beskeden og dygtig til sit Arbejde. I Aaret 1904 giftede han sig med Cecile Kock, Datter af Snedker Peter Kock, Stenderup.
I deres Ægteskab havde de 3 Pigebørn, som Moderen pludselig døde fra 6 September 1916. Jeg overtog saa Formynderskabet for disse 3 Smaapiger, Katrine, Marie og Margrethe Petersen dengang 11, 10 og 5 Aar gamle. Den afdøde Thomas Petersens Tanker var nærmest henvendt paa sit Arbejde, og især havde han Lyst til at gaa en Tur til Standen (Wemmingbund) i sin Fritid, endnu en 14 Dages Tid før sin Dø, sagde han til mig: " Nu bliver jeg snart rask igjen, saa kommer jeg og tage Dig med en Tur til Havet". Ære være hans Minde
Peter Clausen
G. Frydendal ved Dybbøl.
24 Januar 1918 |