| Levnedsskildring |
Side 4
til Hjælp for os hernede og for dem paa den anden Side."
Kjestine Petersen
Branderup. d. 29. August 1918.
Side 2.
Christans Sans for aandelige Værdier var bleven vakt i Hjemmet og senere næret baade ved hans Efterskole- og Højskoleophold og ved Deltagelse i det aandelige Liv, der rørte sig i hans Hjemstavn. Sin varme Følelse for Modersmaalet og for den nationale Sag havde han indsuget hjemme, hvor Mor lærte ham og os andre at læse Dansk og sang de gamle Folkeviser for os, og den uddybedes senere ved ivrig Læsning af nordiske Forfatteres Værker, baade de historiske og skønlitterære. Ligeledes havde han i Hjemmet modtaget en stærk Paavirkning af Forældrenes dybe, inderlige Kristentro, og i hans eget Sind gennemgik hans Barndomstro og religiøse Anskuelser en lang og rig Udvikling, der ikke gik af uden Kampe, da han med sin noget tunge, alvorlige Natur og sin Uvilje mod al Gaaen paa Akkord ikke altid havde let ved at naa frem til fuld Klarhed og Tryghed. Men efterhaanden kæmpede han sig frem til fuld Overbevisning om Kristendommens Sandhed og fandt Hvile i en dyb og alvorlig Gudstro. Han havde, efter at han var bleven voksen, sluttet sig til Frimenigheden.
Da Krigen brød ud, maatte Christian, der paa Sessionen i 1907 var bleven udtaget til "Ersatzreservist", men ikke var bleven indkaldt, ogsaa møde, men blev sendt hjem igen. Dette gentog sig flere Gange i den følgende Tid. Den 11. Oktober 1915 mødte han sidste Gang i Flensborg og blev udtaget til Trainsoldat og straks sendt til Rendsborg. Ved Nytaarstid var han hjemme paa Orlov, og Nytaarsaften var vi alle, Forældre og Søskende, samlet med ham i Hjemmet i Branderup. Han blev i Rendsborg til Marts 1916, blev saa udtaget til Infanterist og kom til Flensborg for at blive uddannet der. I Midten af Juni samme Aar blev han sendt til Vestfronten, kom saa i forreste Linje og i Skyttegravene i fem Dage. Han havde under hele Opholdet ved Fronten ikke været rask, og da han kom tilbage fra Skyttegravene, meldte han sig syg. Den 4. August kom han paa et Krigslasaret i Stenay. Sygdommen forværredes, Øjnene blev daarlige, og efter en Maaneds Forløb kunde han ikke mere skrive hjem. En Sygeplejerske paa Lasarettet holdt derefter stadig Forældrene underrettet om hans Tilstand. |