| Levnedsskildring |
Som Ældste Søn af en stor Børneflok maatte vor kjære Søn Hans tidligt ud fra Hans Barndomshjem, og selv sørge for sit Underhold, men han bevarede dog alligevel en trofast Kærlighed til sine Forældre og Sødskende hvem han altid glædede sig sammen med naar han var hjemme paa Besøg. Hans Breve hjem da han laae i Skyttegravene aandede alle af stærk Længsel efter igjen at være sammen med hans Familie. Hans var dansk til Liv og Sjæl og Sukket var jeg dog bare hjemme i vort kjære Nordsleswig igjen kom stadig igjen i Brevene dog gik han altid trøstig ud kort før han faldt skrev han "jeg skal nu igjen i Skyttegraven men vær ikke bange for mig under Guds beskjærmende Haand gaar det nok". Vi har i Hans mistet en god og kjærlig Søn hans Sødskende en Kjær Broder, og Nord-Sleswig en trofast Søn.
Hans Fader
Peter Petersen |