| Levnedsskildring |
Min Søn Nis Paulsen var kun 15 Aar da hans fader døde. Han deltog saa i Arbejdet herhjemme under en Bestyrers Vejledelse. Da han var 18 Aar kom han til Finnemann paa Ansletgaard og var der et Aar som Landvesenselev. Derefter kom han hjem og overtog Bestyrelsen ag Gaarden. Foruden Driften af Gaarden som han havde stor Interesse for, hvilede ogsaa mange andre Pligter paa hans Skuldre. Han skulde jo være en Forsørger og Støtte for mig og hans to mindre Søskende i Faders Sted. Disse store Pligter gav Herren ham Kraft og Styrke til saa han opfyldte dem i fuld Maal. Altid rettænkende og opofrende, hans Hjem og hans Kære var ham alt. Hans Liv var fuld af Kærlighed, hans største Glæde var naar han kunde være noget for os, paa sig selv tænkte han til sidst.
Hans Fader var Optant, men da min Søn ogsaa gjerne vilde tage del i det offentlige Liv, søgte han og blev preusisk Undersaat; Han mødte 4 Gange til Session. Vi reklamerede og han blev fri for Soldat og blev overført til Landstormen.
1913overtog han Gaarden som sin Ejendom.
Det var med dyb Vemod vi maatte skilles da han et halv Aar efter Krigens Udbrud fik Indkaldelses-Ordre og maatte drage ud i Kriges Nød og Rædsler. Efter et Fjerding Aars Uddannelse i Stortorf ved Neumünster kom han til Rusland den syttende Juli. Der maatte han være med i mange haarde Kamper. I Oktober flyttede Armekoret til Frankrig. Der laa han i en temmelig rolig Stilling i Nærheden af Nesle indtil Sommerkampene begyndte. Om Morgenen den 6 August da han stod paa Vagt i den foreste Skyttegrav kom en Granat og slog ned tæt ved ham, han blev saaret i Hovedet af en Spilnt. Kom saa til Tyskland og blev indlagt paa et Lazaret i Erfurt, hvor han kun laa i tre Uger da Saaret ikke var farligt. Efter fjorten Dages Orlov kom han til Garnisionsbyen Graudenz. Derfra havde han flere Gange orlov. Vi havde saa glædet os til at faa ham Hjem til Jul, men da han var Nordslesviger blev hans Orlov afslaaet. Han blev indelt i en Transport og maatte afsted til Frankrig den 9 December. Paa Vejen derned skrev han følgende lille Vers i sin Dagbog.
" Herren er mit Lys og min Styrke
for Herren skal jeg frygte
Herren er mit Livsrum
for ham skal jeg reddes"
Han kom til samme Kompagni som før, blev et par dage efter forkølet og lo sig inlægge paa et Revir i Etalon. Havde saa aftalt med Kammerater fra før at de vilde holde saa god og hjemlig en Jul som det stod i deres Magt. Men den 19 beskyd Franskmændene Byen, Reviret ramtes af en Fuldtræffer. Nogle døde og andre blev haart saaret. Min Søn fik begge Ben Knækket imellem Knæ og Fodled. Han blev saa ført til et Lazaret i Nesle. Fra Kompagniet modtog vi en beroligende Meddelelse. Fra ham selv hørte vi et par Gange, vi kunnde forstaa at han var godt tilfreds |