| Levnedsskildring |
Hans Cato Petersen, vor eiegode Søn og Broder var os alle et godt og munter Barn, 1910 blev han konfirmeret, og kom i Sadlerlære hos Sadelmester Dall i Sønderborg, hvor han havde det meget godt, og han var altid godt tilfreds, al hans tanke var kun at han kunde lære sit Haandværk rigtig godt, og det gik rigtig godt, han kom godt efter det, hvor var det smukt naar han om Søndagen, kom Hjem, som han elskede over alt, saa glad, saa vel tilfreds, at han lige frem bragte os alle i godt Humør, alle hans Venner holdt meget af ham, 1914 til Paaske fik han udlært, men saa lige da han skulde gjøre hans Svendeprøve faldt han ned og brækkede hans ene Arm, da saa den var kommen sig, blev han hos hans Læremester til i Juli Maaned, saa reiste ham og en Ven Hans Petersen fra Skell, ud i Verden, de kom lige ved den Beligske Grænse da Krigen brød ud, saa reiste de tilbage, Cato fik saa Arbeide i Oldenborg paa et temmelig stor Værksted, der arbeidede han saa 4 Maaneder, saa reiste han til Hamborg og fik Arbeide paa et stort Militær Værksted, der var han saa til han blev indkaldt; han var jo Garde ved Elsebeth Regt og laa i Carlottenburg, saa kom han til Frankrig, men efter det store Slag ved Sommer, kom han paa et Sadlerværksted ved Staben, hvor smukt skrev han hjem sidste Vinter, han haabede med Guds Hjelp, at være hjemme nu iaar til Julen, altid skrev han at han havde det godt; nu har Krigen gordt Ende paa alt Haab, vi haaber og troer, at han hviler i Fredens Sale, hvor vi haaber at samles med ham
P. M. Petersen
Sottrupskov 16 Dec 1917. |